d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Senior Erhverv Vendsyssel
tilbyder erfarne medarbejdere

10. marts 2016 - kl.17:05 - af:

serniroerhverv1_600x250

Senior Erhverv Vendsyssel genvalgte på generalforsamlingen formand Jesper Juhl, som kunne notere vækst i aktiviteterne og et stigende medlemstal.

Senior Erhverv Vendsyssel holder til på Bispensgade i Hjørring. Det er et netværk af ufrivilligt ledige 50+’er. Det er et privat, upolitisk netværk, hvis primære formål er at skaffe jobs til ledige seniorer.

Der er en stigning i antallet af jobsøgende medlemmer fra 32 til 36 i Senior Erhverv Vendsyssel. Hertil kommer en halv snes medlemmer, der ikke mere søger job. På landsbasis er der 2011 medlemmer. I 2015 kom 986 af Senior Erhvervs medlemmer i Danmark i job igen.

Senior Erhverv Vendsyssel er et af 23 selvstændige Netværk i Senior Erhverv Danmark, der dækker hele landet. Netværkets medlemmer er aktivt jobsøgende seniorer, der hjælper hinanden med at komme i arbejde – ikke fordi de nødvendigvis skal, men fordi de gerne vil i arbejde.

Medlemmernes CV’er ligger i en database, så arbejdsgivere kan vurdere deres kompetencer.

Senior Erhverv Vendsyssel har cirka 45 aktive medlemmer, der arbejder i følgende arbejdsgrupper:

– Medlemsgruppen, der varetager driften af netværkets kontor samt tager hånd om nye medlemmer.

– IT-gruppen, der vedligeholder netværkets hjemmeside og IT-værktøjer.

– Virksomhedsgruppen, der opsøger virksomheder i netværkets dækningsområde til at afdække behovet for arbejdskraft.

– Endvidere har Senior Erhverv Vendsyssel en bestyrelse på 5-7 medlemmer, der varetager netværkets overordnede planlægnings – og strategiarbejde.

Er du også ramt af arbejdsledighed? 
Du er altid velkommen på kontoret, til en uforpligtende snak om fordelene ved at være med i Senior Erhverv:

Bispensgade 95, 9800 Hjørring – Indgang overfor Jet Benzin, på Bispevænget.
Tlf. 9898 6850
Kontortid hver tirsdag til fredag klokken 09 – 12.

Senior Erhverv Vendsyssel har et godt tilbud til virksomheder i Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring kommuner. Rekrutter din nye erfarne medarbejder hos os. Læs mere ved at klikke her.

 

 

 

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion