d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Simon Okosun Årets
Spiller i Vendsyssel FF

22. maj 2016 - kl.12:45 - af:

simonårets2_600x250

Vendsyssel FF’s fanklub kårede søndag Simon Okosun til Årets Spiller i 1. divisionsklubben.

Det skete kort før kampstart i sæsonens sidste hjemmekamp mod HB Køge.

Den meget aktive fanklub, Vendsyssel FF Officielle Support, havde udpeget tre kandidater til en fornemme titel.

Det var foruden 22-årige Simon Okosun målmand Jesper Christiansen og Washington Brandao.

Simon Okosun fik før kampen mod HB Køge overrakt hæderen og trofæet af Frede Nørgaard, der har været fan af HI/Vendsyssel FF i 50 år. Navnet på årets spiller står bag på den VFF trøje, han bar i forbindelse med sæsonens sidste hjemmekamp, og den trøje får han til minde om dagen. Trøjen er sponsoreret af Sportigan Hjørring.

Simon Okosun var med kampens første og sidste af fem mål afgørende for holdet, da Vendsyssel FF forleden vandt 3-2 på hjemmebane over FC Roskilde og fik sin femte sejr på stribe. Hovedrollen og titlen som banens bedste tilkom efter HjørringAvis.dk.s mening den til tider beskedne og store midtbanespiller. Særligt var det nemlig også, at de to hovedstødsmål kom efter, at Simon Okosun med indskiftninger i de forrige runder i kampen mod FC Roskilde var tilbage fra start.

Se interview efter 3-2 sejren over FC Roskilde med den sympatiske spiller ved at klikke her.

Simon Okosun spillede tidligt i sin hidtil korte karriere 44 kampe i 1. division for AB, inden han ved udgangen af 2014 skiftede til den italienske Serie C-klub Grosseto, hvor han nåede 11 kampe.

Han skiftede efter en overbevisende prøvetræning inden denne sæson nordpå og underskrev en tre-årig aftale med Vendsyssel FF. Sportschef Jacob Krüger gav i den forbindelse udtryk for, at han ser et stort, stort potentiale i den høje, unge midtbanespiller:

“Simon er en stor, stærk midtbanespiller, der ud over sine åbenlyse fysiske fortin også er dygtig på bolden. Han er en ung spiller med et stort potentiale og en spiller, som giver vores hold og midtbane flere nuancer og muligheder.”

 

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion