d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Borgmesterens klipning
i fokus på frisør-weekend

7. november 2016 - kl.19:21 - af:

frisørmøde odder_600x250

I weekenden holdt DOFK, som er Danmarks organisation for frisørmestre og kosmetikere, arbejdsweekend på Odder Park hotel, og Hjørring frisørlaug var selvfølgelig repræsenteret med medlemmer fra bestyrelsen.

Weekenden bød på interessante workshops, hvor der var emner som overenskomstforhandlinger, hjælp til forskellige indberetninger og refusioner via et firma, der kalder sig nem-HR, mesterbrevskurser, kundemagneter, humor på arbejdspladsen og ikke mindst Borgmesterklipning i ikke-organiserede saloner og ikke-uddannede frisører.

-Hjørrings kære Borgmester blev nævnt en del gange, fortæller PR-ansvarlig i Hjørring Frisørlaug, Mette Brath.

-Som alle håndværksbrancher mangler vi kvalificeret arbejdskraft i form af dygtige og engagerede elever. Det er desværre sådan i dag, at alle bliver opfordret til gymnasiet eller handelsskolen. Erhversuddannelserne er ikke så efterspurgte.

Men der ansættes trods alt stadig cirka 650 frisørelever om året, og det er, som det har været i årevis. Men udvalget af elever er blevet mindre og mere “problematisk” . Den generation af unge er svære at fastholde i dag og er knap så pligtopfyldende som faget ønsker.

I Danmark er der cirka 15.000 frisører, og uddannelsen er et fag med konstant udvikling, kurser, udlandsrejser, konkurrencer og spændende udfordringer hver eneste dag.

I DOFK er medlemmernes gennemsnitlige fag-år 49 år.

-Det vidner da om, at rigtig mange elsker faget og er i faget i mange år. Og der er mulighed for en flot løn i alle årene.

-Man kan tage uddannelsen som EUX, hvor det boglige niveau er på gymnasieniveau. Uddannelsen tager fire år, og er en af verdens bedste frisøruddannelser.

Oldermand og formand Johnny Brink og PR-ansvarlig Mette Brath fra Hjørring Frisørlaug havde en lærerig weekend i Odder.

For medlemmerne i lauget og deres personale arrangeres der i øvrigt stor julefrokost den 7. december.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion