d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



24 danske samtidskunstnere
udstiller KORT TIL KUNST

2. december 2016 - kl.13:05 - af:

sandra grafisk værksted_600x250

Strømgade i Hjørring er i december centrum for et projekt, hvor 24 danske samtidskunstnere fra artistoftheweek.dk udstiller projektet KORT til KUNST.

24 forskellige tryk, alle med det benspænd at være i linoleumog i A5 format, danner ramme som en julekalender i hele december måned online på artistoftheweek.dk og fysisk i Strømgade i Hjørring.

Nyt kort opsættes hver dag i udstillingslokalet i Strømgade i Hjørring. Der er skrivekoncert og finissage 18. december klokken 15-17 samme sted.

De 24 kunstnerne fik i oktober tilsendt én linoleumsplade og snitteværktøjmed opgaven at snitte et motiv med ét forsøg.

-Nogen kunstnere var bekendt med materialet, andre måtte prøve kræfter med det for første gang. De 24 vidt forskellige tryk giver et indtryk af samtidskunstscenen, set i den ældre teknik, som for mange er glemt,for andre genopdaget, fortæller Sara Glahn og Sandra Blichert Christensen fra artistoftheweek.dk.

Linoleumssnittet, og det grafiske tryk generelt, har en særlig tidsdimension i sig, hvor tiden strækkes og standes ved koncentrationen når der snittes, når ord skal snittes spejlvendt og når der skal tænkeskontraster og mono-farvevalg ved trykket – en koncentration som genkalder sig vores samtids higen efter at fordybe sig ved én ting og ved et håndværk.

KORT til KUNST er artistoftheweek.dk’s ønske om at bringe kunsten ud i landet til befolkningen på andre måder end de er vant til.

De præsenteres synkront i Strømgade i Hjørring, hvor der også 18. december klokken 15-17 er skrivekoncert i Det Grafiske Værksteds udstillingslokale i Strømgade.

Her inviteres interesserede med inden for til at vælge og skrive et julekort på ét af de 24 kort.

Atmosfæren ved dette event er at skabe et rum for refleksion, nærhed og eftertænksomhed, for kunsten og dyden ved et håndskrevet brev, en snart uddød beskæftigelse og prioritering i vores digitale samfund.

-På den måde trækker eventet tråde mod det vi i julen sætter så højt, at være sammen med vores kære, at skabe nærhed midt i vores digitale og fleksible hverdag, siger Sara Glahn og Sandra Blichert Christensen fra artistoftheweek.dk.

Deltagende kunstnere: Mette Høyen Andersen, Henning Schultz, Jeanette Sætre Rafn, Peter Voss-Knude, Jacob Borges, Ulla Eriksen, Gitte Broeng, Michael Richardt, Karin Lind, Thomas Wolsing, Heidi Hove, Lise Nørholm,Lars Vilhelmsen, Mathilde Mørk, Annesofie Sandal, Mette Boel, Ralf Stenderup-Larsen, Marie Grimstrup Knudsen, Andreas Strømberg, Anne Kathrine Sørup, Birgitte Støvring, Lisbeth Eugenie Christensen, Jesper Dyrehauge og Peter Max Jacobsen.

KORT til KUNST er et samarbejde mellem artistoftheweek.dk og Det Grafiske værksted i Hjørring og er venligst støttet af KulturKANten. Med tak til KVADRAT16 for invitationen til at udstille projektet i Valby.

ÅBENT HUS – Det grafiske Værksted har åbent hus lørdag den 3. december klokken 11-16 i Nørregade 35.
Kom og gør et rigtig godt litografisk køb – måske til julegaven

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion