d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Vendsyssel FF henter Kasper
Povlsen i Superligaen

13. juli 2017 - kl.11:03 - af:

vendsyssel ff kasper poulsen_600x250

Fodboldklubben i Hjørring, Vendsyssel FF, har indgået aftale med Kasper Povlsen til den 30. juni 2019. Kasper Povlsen har seneste spillet i Hobro og AGF.

-Jeg synes Vendsyssel FF er det perfekte skifte for mig. Selv om jeg kun er 27 år, er jeg efterhånden en erfaren spiller med næsten 250 kampe for henholdsvis AGF ogHobro, og med den påbegyndte foryngelseskur af truppen i Vendsyssel FF, glæder jeg mig til, at komme ind og bidrage med noget erfaring i omklædningsrummet, på træningsbanen og i kampene.

-Endvidere har det også spillet ind i mit skifte, at jeg kunne blive genforenet med Erik Rasmussen.Vi har været i dialog et stykke tid, men jeg var ikke i tvivl, selv om jeg havde en række andre muligheder på hånden, da Vendsyssel FF tilbød mig en aftale, siger Kasper Povlsen.

Kasper Povlsen kommer på en fri transfer og har spillet 154 superligakampe for henholdsvis AGF (129) og Hobro (25). Hertil kommer 43 ungdomslandsholdkampe på U16 –U21.

-Jeg anser det lidt for et scoop, at vi har skrevet kontrakt med en spiller af Kasper Povlsens kaliber. Kasper kommer med erfaring fra allerhøjeste niveau i Danmark og vi, træner teamet og jeg selv, er overbevist om, at han kan gøre en forskel fra dag 1.

-Han er en god header, en god løber, en god bolderobrer, stærk i duelspillet og så er han også en dygtig pasningsspiller. Hertil kommer, at Kasper også er en alsidig spiller som udover 6’er positionen også kan spille midterforsvarer, og så er jeg også sikker på, at cheftræner Erik Rasmussen kan få Kasper til at udvikle sig yderligere, siger administrerende direktør Mogens Krogh.

FAKTA:
Navn:Kasper Povlsen
Nationalitet: Danmark
Kontrakt: 30.06.2019
Født: 26.09.1989
Position: Midtbane
Tidligere klubber: AGF og Hobro
Antal kampe/mål i Superligaen: 154/4
Antal kampe/mål i NordicBet ligaen: 77/4
Antal kampe/mål i DBU Landspokal: 15/0

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion