d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Danmarks Fiskehandlere har fundet årets Pinsefisk

16. maj 2018 - kl.0:30 - af:

Jomfruhummer_600x250

Pinse er lig med pinsefisk hos din fiskehandler. Siden indstiftelsen i år 2000 er der hvert år lige siden, blevet kåret en Pinsefisk. Traditionen tro er der også i år valgt en Pinsefisk. I år er det sket ved en afstemning arrangeret af Danmarks Fiskehandlere.

Stemmerne fra årets afstemningen om Årets Pinsefisk er nu talt op – og Årets Pinsefisk er fundet. I begyndelsen af afstemningen var der tæt løb mellem de 5 kombattanter, som i år bestod af Lange, Jomfruhummer, Skærising, Sild og Havkat. Et godt stykke ind i afstemningen lå fiskearterne meget lige. Men hen mod slutningen var det særligt Havkatten og Jomfruhummeren, der trak stemmer blandt de fiskeglade deltagere. Efter fintælling af stemmerne endte det med en sejr til Jomfruhummer, der altså løb med flest stemmer. Årets vinderfisk blev afsløret ved et stort anlagt arrangement i Torvehallerne tirsdag den 15. maj kl 14.00, hvor Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift, sammen med fiskehandlerne Tommy Raabo Fischer og Hans Hebo overrakte den nye minister for fiskeri Eva Kjer Hansen årets pinsefisk.

Blandt de mange personer, der har været inde og afgive deres stemme, er der nu udtrukket tre vindere. Det blev Hanne Stjerne Kirk, Jes Holm Jacobsen og Alice Sangill, der blev de heldige vindere – og de kan se frem til at modtage 3 kg pinsefisk i de nærmeste dage.

Danmarks Fiskehandlere glæder sig over valget af årets Pinsefisk, der altså faldt på jomfruhummeren – en utrolig spændende lækkerbisken. Danmarks Fiskehandlere ønsker de tre heldige vindere tillykke – og ønsker alle kunder en rigtig god pinse.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion