d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Madkassen Hjørring – deler julekurve ud til udsatte borgere

11. december 2018 - kl.10:10 - af:

Madkassen Hjørring

Madkassen i Hjørring deler julekurve ud til økonomisk udsatte personer/familier i Hjørring Kommune.

Der er travlt hos Madkassen i Hjørring, som åbnede for få måneder siden.

Vi har ca. 30-40 besøgende om dagen fortæller Malene Skov Riisager Mortensen, som er formand for foreningen Madkassen-Hjørring.

Nu er det snart jul og i den anledning har Madkassen besluttet at de gerne vil hjælpe nogle af de økonomisk udsatte borgere i Hjørring Kommune.

Vi har 15 julekurve at gøre godt med. Julekurvene har vi købt for de penge vi har i overskud i Madkassen-Hjørring, da vi frivillige selvfølgelig ikke skal tjene penge på vores frivillige arbejde.

Fremadrettet håber vi på, at vi kan hjælpe med lignende tiltag – eksempelvis til påske, fortæller Malene.

Kurvene kommer fra tre Rema 1000 butikker i Hjørring, som er blandt de butikker der leverer overskudsvarer til Madkassen.

Julekurvene er gratis og indeholder enten en flæskesteg eller and samt julegodter.

Alle kan søge om at komme i betragtning til en julekurv. Man sender en privat besked Madkassen Facebook – messenger – læs mere her: Hjælp til Julekurv

Madkassen-Hjørring er et nystartet og frivilligt projekt med hjertet det rette sted.

Fyld en pose med mad for en 10’er!

Så simpelt er konceptet hos Madkassen-Hjørring. Maden er overskudsmad fra flere af byens butikker, men også fra butikker lidt længere væk. 

Virksomhederne som leverer overskudsvarer til Maddkassen-Hjørring er de tre Rema 1000 butikker i Hjørring, Scandic Food i Tårs, Dagrofra i Hjørring samt SuperBrugsen og bageren i Dronninglund, men Madkassen-Hjørring er i dialog med flere lokale leverandører, så nye kommer til hen ad vejen, som konceptet bliver mere kendt.

Alle kan handle en posefuld for en 10’er, mens udsatte handler gratis.

At kvaliteten er i orden, er en selvfølge. Fødevarestyrelsen har været forbi og godkendt lokaler og indretning samt udstedt Smiley-bevis. Flere af foreningens medlemmer har desuden det obligatoriske fødevarebevis. Varer, som har overskredet sidste salgsdato, fejler intet og må gerne sælges, mens varer, der har overskredet sidste anvendelsesdato, ikke må bruges.

En kommentar til: “Madkassen Hjørring – deler julekurve ud til udsatte borgere”

  1. henning lund den: 13 november - 2019 11:54

    Godt arbejde i gør

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion