d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Fortuna: Klar til avanceret selvtræningsprogram

15. april 2019 - kl.9:20 - af:

FORTUNA 15 600x250

Nu gøres der for alvor klart til benyttelse af Fortunas Goal Station.

Det betyder, at Fortunas medlemmer, eleverne på Fortuna Academy, fodboldspillere på træningslejr og mange flere kan arbejde med det avancerede selvtræningsprogram, der er knyttet til Goal Station ved Fortunas klubhus på Idrætsalle 123 i Hjørring.

Systemet er kendt af spillerne i Fortuna. De har i stor udstrækning selv været med til at udvikle det sammen med manden bag det – den tidligere cheftræner i Fortuna, Brian Sørensen.

I den seneste tid har der været en del mangler ved Goal Station, men du har selskabet bag dette selvtræningssystem sørget for, at alt er opdateret og i fineste stand.

-Det glæder mig, at vi nu er kommet så langt, så vi kan koncentrere os om at få sat Goal Station i gang, og at vi dermed kommer til at få det udbytte, som vi forventer af anlægget, siger direktør i Dana Cup, Jette Andersen.
– Det er et fantastisk system, som rigtig mange kan få glæde og gavn af.

Her i de seneste dage har Peter Pedersen – Koldings Cheftræner og uddannet i Goal Station-systemet – været i Hjørring for at klare alle de tekniske installationer og få instrumenterne helt på plads.

Han har haft lejlighed til at tale med en række af Fortunas trænere og spillere, der er interesseret i at benytte Goal Station til træningen, når de har kvalificeret sig til at være instruktører.

I de nærmeste dage skal vi gennemføre al planlægningen og finde ud af, hvorledes tiderne i Goal Station fordeles, så flest muligt får fornøjelse af systemet. Jeg er ikke i tvivl om, at vores Goal Station kan være med til at hæve spillernes kvalitet, og give ekstra fornøjelse med træningen.

Indtil videre er det assistenttræner Peter Enevoldsen, man kan henvende sig til, når man er yderligere interesseret i aktiviteterne omkring Goal Station.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion