d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Pop-up Galleri og påskeudstilling i nye, gamle rammer

17. april 2019 - kl.6:15 - af:

Kim Baltzer 600x250

Billedkunstneren Kim Baltzers maleriudstilling er netop flyttet fra Skolegade 2 til Stokbrogade 14, Hjørring –

og det fejres i morgen, skærtorsdag den 18. april fra kl. 11.00-17.00.

– Vi har fået nye lokaler i Stokbrogade 14, hvor vi tidligere har udstillet mine malerier, så det er et rigtigt dejligt gensyn, siger kunstneren.

Åbent Hus i Påsken

I anledning af flytningen og traditionen tro for kunstnere er der udstilling af Kim Baltzers Malerier/ Åbent Hus i påsken.

– Normalt må folk jo stå i sne og slud som den lille pige med svovlstikkerne og kigge ind på malerierne, men i påsken slår vi dørene op på vid gab.

Det sker skærtorsdag den 18. april fra kl. 11-17. På dagen får gæsterne også mulighed for at smage italienske specialiteter fra restaurant ”La Maschera di Ferro” og supplere med et godt glas vin, siger Kim Baltzer og fortsætter. Og mon ikke også, der kommer nogle gode tilbud på dagen ..?

Sammenlignes med Poul Anker Bech

Mange sammenligner Kim Baltzer malerier med Poul Anker Bechs.

– Jamen, jeg føler mig da både glad og ydmyg for sammenligningen. I en vis forstand, så står jo alle sammen på hinandens skuldre, selvom der bestemt er nogle skuldre, man hellere vil stå på end andre. Peter Bech fra Bruun Rasmussen – kendt fra TV – har sagt til mig, at han især ser klare linjer tilbage til Turner og Friedrich i mine malerier.

Men nu skal man jo ikke være kunsthistoriker for at kunne mærke, om man kan lide et maleri! Og det, der gør mig glad og giver lyst til at svinge penslen dag og nat er ikke – med al respekt – fortidens malere. Men dét at se den nye ejer af et maleri gå forventningsfuld ud ad døren, når han eller hun skal hjem og hænge det op på det, der før var en tom plads på væggen!

Det skulle der blive rig mulighed for i påsken!

Billedtekster fra venstre:
”Beredt” af Kim Baltzer
”Dispensation” af Kim Baltzer
”Solcellesommer” af kim Baltzer
”Den tomme stol” af Kim Baltzer

Kim Baltzer 600x400Kim Baltzer 2 600x400Kim Baltzer3 600x400Kim Baltzer 4 600x400

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion