d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



750 børn lever i fattigdom i Hjørring Kommune

29. april 2019 - kl.12:09 - af:

Næstehjælperne hjerter 600x250

64.500 børn lever i fattigdom i Danmark – heraf bor 750 i Hjørring Kommune.

Gennem de sidste måneder har frivillige i Næstehjælperne, både i forsamlinger og i hjemmene – klippet og klistret tusindvis af hjerter.

Ét hjerte for hvert fattigt barn i Danmark – i alt 64.500 små hjerter.

Lille Hjerte

Hvert lille hjerte repræsenterer et barn, der lever under fattigdomsgrænsen i Danmark – et hjerte i kød og blod, et barn, et menneske med et rigtig liv, som kan og skal blive meget bedre.

Frivillige fra netværket Næstehjælperne opsatte lørdag den 16. marts 64.500 hjerter i Fælledparken i København. Herfra rejser de små hjerter hjem til den kommune de tilhører.

Hjørring Bibliotekerne støtter

750 af de små klippede hjerter er netop landet i Hjørring.

Hjerterne banker for de 750 fattige børn der bor i Hjørring kommune. De 750 hjerter synliggør og tydeliggør et voksende og alvorligt problem med fattige børn i Danmark – også i Hjørring Kommune.

Miljøaktivisten Marc Real samt udstrakte hænder sørgede for – i samarbejde med Hjørring Bibliotekerne – at få alle de små hjerter trukket på snor og op at hænge.

– Tusind tak til Marianne, Peter og Imad for et samlebåndsarbejde, der ville noget. Kæmpe stor tak til biblioteket for at stille op med udstillingsplads og stor tak til Karina Krabenhøft fra Hjørring Bibliotekerne for den flotte plakat og alt det, vi lånte for at kunne lave arbejdet, lyder det fra Marc Real.

Den udtryksfulde udstilling kan ugen ud ses på Hjørring Bibliotek.

———————————————————————————————————————————————————————–

Antallet af børn der lever i fattigdom er stærkt stigende.

64.500 børn i Danmark lever nu i fattigdom ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. At leve i fattigdom selv i kortere tid, kan have store konsekvenser for børns trivsel.

Derfor sætter Næstehjælperne nu fokus på Danmarks fattige børn med en storstilet aktion, hvor hvert barn får et hjerte.

I Næstehjælperne ses der med stor bekymring hvordan børn i reformramte familier lider under at leve i fattigdom. Et børneliv hvor de voksnes bekymringer også bliver børnenes bekymringer og hvor fødselsdage, jul, lejrtur, fritidsaktiviteter ikke længere er en mulighed.

Fattigdom handler nemlig ikke kun om ikke at kunne købe ting, det handler også om at blive afskåret fra sociale fællesskaber og ikke at kunne deltage på lige fod med kammeraterne.

Næstehjælperne opstartede i begyndelsen af året en stor aktion, hvor hvert af de 64.500 fattige børn i Danmark får et hjerte – disse hjerter blev opsat i et samlet kæmpe hjerte i Fælledparken i København.

At afskaffe fattigdom for børn i Danmark og deres familier kræver politisk velvilje og en human og ligeværdig fordelingspolitik – noget der bør ligge meget højt på den politiske dagsorden. Hver lille hjerte repræsenterer nemlig et hjerte i kød og blod, et barn, et menneske med et rigtig liv, som kan og skal blive meget bedre.

Mange , der vil noget andet en fattigdom for børn og voksne, og at vi er mange, der vil en ligeværdig og glædesfyldt hverdag for alle børn. Selvom mange Næstehjælpere selv lever under trange kår eller ikke kan gå i store demonstrationer, så kan vi stadig sætte os igennem – sammen er vi stærkere!

Næstehjælperne er et landsdækkende netværk, hvor hjælp og protest går hånd i hånd.

På baggrund af regeringens vedtagelse af fattigdomsreformerne i 2016, hvor kontanthjælpsloft, 225-timers reglen og integrationsydelsen, dannedes Næstehjælperne, og hver dag hjælper mennesker i Danmark hinanden med at skaffe mad, tøj og andre fornødenheder til de, der er ramt af reformerne.

Næstehjælperne hjørring BIB 600x400Næstehjælperne Hjørring BIB 2 600x400Næstehjælperne fælledparken 2 600x400Næstehjælperne fælledparken 600x400Næstehjælperne 600x400

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion