d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



5G i strid med regler i Menneskerettighedskonventionen

7. maj 2019 - kl.8:48 - af:

5G 600x250

Advokat konkluderer: ”5G vil være i strid med regler i Menneskerettighedskonventionen, FN´s børnekonvention, Bern- og Bonnkonventionerne”

5G Konference på Christiansborg den 4. maj summede af stor interesse fra publikum for at få viden om 5G.

Udenlandske og danske oplægsholdere fortalte bredt om de mange forskellige menneskelige og

miljømæssige konsekvenser, som 5G teknologien givetvis vil medføre vurderet ud fra den robuste forskning, som allerede viser biologiske effekter og skader ved de nuværende 2G, 3G og 4G.

Deforme haletudser

Forsker og Ph.d. Vibeke Frøkjær Jensen´s oplæg var ikke just opmuntrende at lytte til.

Vibeke fortalte, at 75% af insektbiomassen er forsvundet – også i naturparker og områder med beskyttet natur, hvor der ikke sprøjtes med giftstoffer.

Hvilke andre miljøpåvirkninger kan mon have så stor indflydelse? Mobilstråling er muligvis en af de få miljøtoksiner, som kan være årsag til dette.

De vilde mus bliver sterile efter 5. generation, bier mister orienteringsevnen, haletudser bliver deforme og blade visner på træer, som står tæt på en mobilmast. Den massive påvirkning på økosystemer og biodiversiteten, som på mange områder allerede opleves i Danmark og i resten af Verden, kan få katastrofale konsekvenser for Jordens fødekæder og i sidste ende også mennesket.

Mobilmaster i beskyttet natur

Tager man udgangspunkt i de danske Natura 2000 områder, hvor Danmark har forpligtet sig til at passe på sårbar natur og truede planter og dyr, så konflikter det i høj grad med de nuværende mastepositioner, hvor strålerne fra nuværende og især kommende 5G masterne tydeligt vil bestråle disse beskyttede naturområder.

Advokat konkluderer, at 5G er i strid med konventioner og menneskerettigheder

Konferencedagen blev afsluttet med et oplæg fra advokat Christian F. Jensen fra Bonnor Advokater i Holte, som havde udarbejdet et responsum på baggrund af forskning, som dokumenterer biologiske skader indenfor de nuværende anvendte grænseværdier i Danmark.

Citat fra det juridiske responsum:

”Konklusion og afsluttende bemærkninger. Det konkluderes i nærværende responsum, at etablering og aktivering af et 5G-netværk, således som det p.t. foreligger beskrevet, vil være i strid med gældende menneskeretlige og miljøretlige regler i Europæiske Menneskerettighedskonvention, FNs børnekonvention, EU-regler og Bern- og Bonn-konventionerne.

Årsagen hertil er den meget betydelige, videnskabelige dokumentation, der foreligger for, at radiofrekvent elektromagnetisk stråling er helbredsskadeligt og -farligt for mennesker (og særligt for børn), dyr og planter.

Dette gælder også, når strålingen holder sig indenfor de retningslinjer, som anbefales af ICNIRP og som anvendes af Danmark og bredt i EU.

De nøjagtige helbredsmæssige skadevirkninger af 5G-systemet er ikke kendte, idet der ikke er tale om et eksakt defineret system, men det er på baggrund af den foreliggende forskning i radiofrekvent elektromagnetisk strålings påvirkninger af f.eks. menneskers og dyrs kroppe, herunder ved fremkaldelsen af DNA-skader og oxidativt stress, stærkt usandsynligt, at det ikke skulle medføre tilsvarende skadevirkninger som de hidtidige systemer, særligt al den stund det er baseret på samme grundlæggende stråling.

Den danske stat tjener betydelige beløb på at tillade oprettelse og drift af kommunikationssystemerne, bl.a. ved beskatning af overskud og auktioner over de frekvensbånd, som teleselskaber benytter til at opbygge den kommunikationsinfrastruktur, der kan indbringe selskaberne selv milliarder i overskud.

Alfonso Balmori er én blandt mange forskere, der har udtalt sig på følgende måde om den iboende interessekonflikt i dette strukturelle problem, jf. Balmori 2005 p. 116: ”Controversy is frequent when the scientists recognize serious effects on health and on the environment that cause high economic losses.”

Arrangører af 5G Konferencen: EHS Foreningen, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation, Oplysningsforbundet MayDay, Leder af Forskernetværket Rachel Santini, Dansk Institut for Folkesundhed, DIFF.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion