d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Drop fredagsslikket i dag: Lad en lille hjæp blive en stor hjælp

7. juni 2019 - kl.10:22 - af:

Lions fredagsslik 600x250

HUSK det nu – det er i dag vi kan give “fredagsslik” til børn, der sulter!

I gennemsnit bruger vi danskere 48 kr. om ugen på slik, og det svarer til én dags livreddende behandling til 6 underernærede børn.

LIONS Katastrofehjælp donerer i år 250.000 kroner til UNICEFs kamp mod sult.

Det sker via den landsdækkende kampagne ’Giv dit fredagsslik’, der i den første uge af juni opfordrer danskerne til at donere deres fredagsslik til børn, der sulter.

Livsvigtig næring til ‘stille katastrofer’

LIONS Katastrofehjælp er gennem sit mangeårige arbejde kendt for at have blikket rettet mod at hjælpe dér, hvor andre ikke har fokus. De såkaldte ’stille katastrofer’.

UNICEFs generalsekretær Steen M. Andersen udtaler: ”Vi er utrolig taknemmelige for at have så trofast en partner som LIONS, der har bevågenhed de steder, som ikke får den samme mediedækning og opmærksomhed som andre katastrofer og derfor kan have vanskeligere ved at få støtte – men som er akkurat lige så forfærdelige”.

Steen Andersen peger på, at sult blandt 16 millioner af verdens børn netop er et eksempel på en sådan ’stille katastrofe’. Han siger: ”At vi nu, takket være bidraget fra LIONS, som støtter vores fredagsslikkampagne, kan sende, hvad der svarer til 100.000 poser jordnøddemos afsted og dermed hjælpe tusindvis af livstruede børn til at få livsvigtig næring, er selvsagt fantastisk”.

Opfordring til 65.257 indbyggere i Hjørring Kommune om at gå med!

De lokale formænd for LIONS i Hjørring, Jes Bonde, Mogens Kunø og Anette Hjorth håber på, at familierne i Hjørring Kommune vil følge trop og donere deres fredagsslik den 7. juni.

De udtaler: ”I LIONS er vi gået foran – vi donerer et beløb, der nogenlunde svarer til fredagsslikforbruget blandt vores 5.500 medlemmer. Men forestil dig, hvor meget vi i Hjørring Kommune kan hjælpe, hvis samtlige 33.204 familier gjorde det samme”, siger de samstemmende.

1.593.792 kroner fra Hjørring Kommune!

Drop slikket denne fredag og send i stedet de 48 kroner af sted til børn, der ikke får fredagsslik. Aldrig. Og som faktisk ikke engang får mad nok til at blive mætte – eller overhovedet holde sig i live.

Kampagnen ’Giv dit fredagsslik’ har til formål at mætte bare en brøkdel af de 16 millioner børn, der er i akut fare for at dø af underernæring i lande som Yemen, Afghanistan og Sydsudan.

Vær med til at redde børns liv sammen med dem, du holder af. Dine 48 kroner kan give seks børn én dags livreddende behandling med en særlig nærende jordnøddemos.

Sms SLIK til 1900 eller støt HER.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion