d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Galleri Uggerby: Oplev Færøerne foreviget i unikke malerier

9. juni 2019 - kl.0:07 - af:

Galleri Lønstrup Lone Mørkøve 600x250

Har man været på Færøerne og oplevet den spektakulære natur, de grønne fjelde, de hyggelige bygder med farvestrålende huse, de imponerende, stejle klipper og lyset – ikke mindst – så forstår man Lone Mørkøres store kærlighed til det lillebitte klippeland, som er et rent paradis for naturelskere.

Galleri Uggerby i Lønstrup har netop åbnet deres sommerudstilling som også er en markering galleriets eksistens med 24 år i Lønstrup og 33 år i Uggerby incl. en hel række af specialudstillinger i årets løb, fortæller galleriejer Erik Jacobsen, Lønstrup.

Sommeren i Lønstrup indvies med maleren Lone Mørkøre der har boet 3½ år på Færøerne og er fascineret af det vidunderlige lys der eksisterer på Færøerne og med al den inspiration har kreeret en serie af henrivende skønne Færøbilleder i alle mulige størrelser.

Lone Mørkøre fortæller om sine år på Færøerne: – Den vilde natur, luften, havet, det fantastiske lys og de skærende kontraster, er altid at finde i mine malerier. Jeg er meget inspireret og fascineret af det evigt skiftende vejr, de farvestrålende græs beklædte fjelde og de små huse – simple og primitive, og alligevel fantastisk robuste – ganske som livet selv på disse øer.

De farvestrålende både på stranden eller i de små naturhavne, ofte på vej ud med hjerterne fulde af håb og næsten lige så ofte på vej hjem med lasten fyldt af de dejligste friske fisk. Minder fastholdt, fanget og foreviget i unikke malerier.

Se med HER.

Ud over Lone Mørkøre kan ses værker af malerne Lisbeth Ellinor, Benthe Barnekov, Kirsten Murhart, Johnny Schmidt og Lene Worsøe m.fl. Desuden kan ses mange værker i bronze, glas og keramik.

Udstillingen er åben til og med den 23. juni. Fredage – søndage kl. 13.00 – 17.00.

Galleri Uggerby, Strandvejen 89, Lønstrup, 9800 Hjørring

Galleri lønstrup færøerne 600x250

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion