d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Dansk Mølledag på Aurion med børneworkshop og Kornets Hus

12. juni 2019 - kl.9:36 - af:

Aurion Mølledag 600x250

Søndag den 16. juni 2019 kl. 10-15 er der Dansk Mølledag.

Aurion på Guldagervej i Hjørring er Danmarks ældste økologiske mølleri, og her er der åbent fra kl. 10-15.

Hos Aurion males alt korn på stenkværne.

Stenkværnet mel giver en helt speciel melkvalitet,

fordi man bevarer næringsindholdet og kornets gode smag i melet.

På Mølledagen kan man se, hvordan en stenkværn fungerer og høre mølleren fortælle om processen. I bageriet kan man smage resultatet, og børn kan prøve at male mel og flager til boller. Der vil desuden være en salgsbod med gode tilbud.

Korn er også centrum for en anden aktivitet på dagen. I denne tid bygges der på livet løs lige ved siden af Aurion.

Kornets Hus, som er Vendsyssels kommende viden- og oplevelsescenter om korn og kornets historie, er under opførelse. På Mølledagen vil produktionschef Jørn Ussing Larsen fra Aurion vise rundt i bygningen og fortælle om de kommende oplevelser og baggrunden for Kornets Hus.

På Mølledagen kan man opleve:

• Rundvisninger i møllen og demonstration af en stenkværn
• Rundvisninger i Kornets Hus, som er under opførelse
• Smagsprøver i bageriet på brusebadsboller
• Børneworkshop: her kan børnene prøve at male mel og valse flager
• Salgsbod

Det sker: Hyggelig Dansk Mølledag på Aurion

Hvor: Guldagervej 501, Hjørring

Hvornår: Søndag den 16. juni – kl. 10.00 – 15.00

Tilmelding ikke nødvendig

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion