d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Mangler du jordforbindelse? Så få den her – helt gratis

4. august 2019 - kl.10:59 - af:

Træ jordforbindelse free pic 600x250

August er sensommerkram.

Gyldne farver, milde vinde, knejsende solsikker – lyden og duften af høst.

Solen varmer, jorden er stadig blød og lun – så slip endelig de bare tæer fri endnu.

Mangler du jordforbindelse? Mangler du overblik og

indre ro? Eller har du tilbagevendende problemer med inflammationer, så hjælper gavmilde Moder Jord igen – det eneste du skal gøre, er at være i kontakt med hende.

Når solen varmer vores hud, får kroppen masser af livgivende D-vitamin. Når jorden rører vores hud, får vi masser af livgivende G vitamin (G=Ground)

I dagens moderne samfund hvor vi ikke længere, som vore forfædre gjorde i tusinder af år før os, går på de bare fødder, sover på jorden, lever i pagt med naturen og naturens rytmer osv osv – men i stedet har skiftet de bare tæer ud med gummisko, og sover for lidt og for langt fra jordens magnetfelt – tilmed svøbt i et ocean af positive ioner, som kommer fra mobiltelefoner, computer, tablet, fjernsyn, telemaster, microovne osv. osv.

Stort set alt der har en strømkilde udsender positive ioner – og det er knap så positivt.

Alle disse moderne tiltag medfører at vi i dag, og hver dag, oversvømmes af positive ioner.

Da vi samtidig har flyttet os længere og længere væk fra jordens naturlige negative ion felt (jordens magnetfelt) – bliver vi elektriske og modtagelige – ja, det lyder måske lidt langhåret, men det er det bestemt ikke – tænk bare på hvor stor indflydelse fuldmåne eller andre meteorologiske fænomener har på os mennesker.

De positivt ladede ioner er det samme som frie radikaler. De negativt ladede ioner neutraliserer de positivt ladede ioners virkning.

De frie radikaler har vi hørt så meget om bl.a. i forbindelse med hudpleje og ældning af huden – men det er ikke kun huden de påvirker, de påvirker hele kroppen, og har bl.a. en central rolle ved inflammation, som mange sygdomme udspringer fra.

Når jordens frie elektroner ikke har direkte adgang til vores krop, hvilket den oftest ikke har, fordi vi har pakket os godt ind og trukket os langt væk fra den – så er der frit spil for de frie radikaler, hvilket kan påvirke vores heldbred, krop og sjæl.

Heldigvis kan vi enkelt og helt omkostningsfrit gøre noget ved det – vi kan nemlig så let som ingenting eliminere omfanget af de positivt ladede ioner ved at være i fysisk kontakt med jorden.

Den fysiske kontakt med jorden skaber jordforbindelse mellem dig og din krop, og denne jordforbindelse kræver ikke andet end:

  • at du smider skoene, og går på jorden på dine bare fødder
  • svømmer i havet
  • snupper en lur på jorden
  • graver med de bare næver i jorden
  • krammer et træ (hvis du nu synes, at det er for pinligt at kramme et træ – så sæt dig op ad et træ og forbind dig med det og med jorden)

– de negativt ladede ioner vil fylde dig op via disse små behagelige og berigende tiltag. Det behøver ikke at være mere en 5-15 minutter om dagen.

TAK til Moder Jord og hendes uendelige kilde til livet. Hun giver os alt hvad hun har, og forventer ikke noget tilbage. Hendes ve og vel er grunden til, at vi kan få lov til at være her på den gode måde – så pas godt på hende.

HjørringAvis ønsker alle en mild august – og masser af jordforbindelse.

Læs også: Naturen heler os via vores sanser.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion