d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Vendsyssel FF: VI SØGER FRIVILLIGE HJÆLPERE

6. september 2019 - kl.7:56 - af:

VFF logo 600x250

Vi har brug for dig.

Dig, der har lyst til at indgå et fantastisk fællesskab.

Dig, der kan lide at være omgivet af mennesker, og måske også kan lide fodbold.

Om du har mulighed for at hjælpe en time eller tre, er ikke så vigtigt. Vi sætter pris på den tid, og sørger for,

du bliver klædt godt på til opgaven.

Vi har hjælpere i alle aldre, og vi kan også finde en funktion, der passer lige til dig.

Det er ikke lønnet at være frivillig. MEN! Du får udleveret tøj, der vil blive udleveret mad på kampdage, og så holder vi frivillige-fester. Imellem opgaverne, vil der være tid til at se fodbold.

Vi har brug for frivillige hjælper på følgende områder:

Hjælpere til VIP-loungen:

Du bliver en del af et allerede fantastisk team, der hovedsageligt består af kvinder. Her servicerer vi op mod 600 personer inden og under hver hjemmekamp.

Vi har brug for hjælp til at:

Dække bord
Gøre loungen klar til gæsterne
Hjælpe med buffeten ser pæn ud
Sætte kaffe/kagebordet op
Pakke servicen ned efter brug
Rydde bordene for affald
Hjælpere til Køkkenet:

Her skal IKKE laves mad, men derimod, sørge for opdækningen til spillerne, kaffe til loungen, og mindre opvasks opgaver, servering af mad til dommer og tv-folk, udlevering af mad til alle frivillige på Nord Energi Arena.

Klargøring af køkkenområdet
Udlevering af mad
Dække op og serverer mad for spillerne
Hjælpere til forsyningsafdelingen på stadion:

Forsyningsenheden sørger for, at alle boderne har varer at sælge af. Skulle der mangle noget, er det også dem, der bringer det ud.

Pakke pallerne til boderne
Transporterer varer til diverse boder på stadion
Afhentning af restvarer i boderne efter endt kamp
Hjælper til diverse opgaver på stadion:

Vi har brug for hjælpere til diverse småopgaver optil, under og efter kampe.

Hentning af diverse materialer fra depoter til loungeområdet
Ad hoc opgaver

Lyder det som noget du kunne tænke dig at være en del af, eller ønsker at høre mere om så ring eller skriv til: Finn Jørgensen – tlf: 21 45 41 64 – mail: finn.jorgensen@has.dk.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion