d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Er du over 60 år: Bliv en bedre bilist

9. september 2019 - kl.9:27 - af:

BIL free pic 600x250

Bliv en bedre bilist uden risiko for at miste kørekortet.

Er du 60 år eller derover og borger i Hjørring Kommune, så har du mulighed for at få et genopfriskningskursus for erfarne bilister.

Alle bilister kan blive bedre bilister, og alle har fordel af efteruddannelse med hensyn til god og miljørigtig kørsel og genopfriskning af færdselsreglerne for at

undgå trafikulykker og klip i kørekortet.

Kurset indeholder:

  • 6 lektioner teori (3 lektioner mandag den 7. oktober og 3 lektioner onsdag den 9. oktober – begge dage kl. 9-12)
  •  3 lektioner på køreteknisk anlæg i egen bil (datoen aftales til teoriundervisningen)
  •  1 lektion på alm. gade eller vej i egen bil (datoen aftales til teoriundervisningen)

Kurset afsluttes ikke med prøve, så du kan ikke dumpe.

Prisen for deltagelse i kurset er 300 kr. pr. kursist.

Kurset afholdes på Køreteknisk Anlæg i Hjørring, Vester Hedevej 260.

Tilmelding og spørgsmål til kurset kan ske på mail vejogtrafik@hjoerring.dk eller på tlf. 72 33 66 13.

Tilmelding sker efter ”først til mølle” princippet. Ved tilmelding skal du oplyse navn, adresse, telefonnummer og eventuelt e-mailadresse.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion