d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Kom til foredrag og bogsignering med Katrine Engberg

10. september 2019 - kl.9:17 - af:

Arnold Busck Vådeskud 600x250

Kom og mød Katrine Engberg, der vil signere hendes nye krimi, der er fjerde selvstændige bog i serien med efterforskerne Kørner og Werner og snushanen Esther De Laurenti.

Katrine vil efterfølgende holde et gratis miniforedrag om bogen.

Det hele foregår hos Arnold Busck på torsdag den 12.

september kl. 16:30 – 18:30

‘Vådeskud’ er fjerde, selvstændige bind i Katrine Engbergs krimiserie om politiassistent Jeppe Kørner og hans makker Anette Werner.

På en smuk forårsdag forsvinder teenagedrengen Oscar pludseligt. Oscar er det klemte mellembarn i en excentrisk velhaverfamilie, og det kommer derfor ikke bag på nogen, at det er muligt, at han er stukket af hjemmefra. Inden længe er der dog også grund til at frygte, at der måske er tale om en kidnapning.

Det er en smuk forårsdag i april, da teenageren Oscar forsvinder ud i den blå luft. Oscar er det klemte mellembarn i en excentrisk velhaverfamilie, så det er meget muligt, at han er stukket af hjemmefra. Der er dog ligeså mange argumenter for, at teenagedrengen er blevet kidnappet.

Det eneste spor politiet har at gå efter er et gådefuldt romancitat, hvis skjulte betydning ikke er nem at knække.

I “Vådeskud” bliver Katrine Engbergs dygtige efterforskere Jeppe Kørner og Anette Werner sat til at opklare Oscars mystiske forsvinden. Da den kryptiske sag virker mest håbløs, træder forfatterspiren Esther heldigvis til med et uventet perspektiv på sagen.

Katrine Engberg

Katrine Engberg er dansk krimiforfatter og tidligere danser, koreograf og instruktør.

Hun debuterede som forfatter i 2016 med Krokodillevogterne, der blev en stor succes både blandt læsere og anmeldere.

I 2017 udkom opfølgeren, Blodmåne, der igen har efterforskerne Jeppe Kørner og Anette Werner og snushanen Esther de Laurenti i hovedrollerne.

Bog nummer tre i serien, Glasvinge, udkom i 2018 og strøg direkte ind på bestsellerlisterne. I efteråret 2019 udkommer Vådeskud, der er fjerde bog i serien. Katrine Engbergs bøger er solgt til udgivelse i mere end 13 lande.

Katrine Engberg er opvokset på Østerbro I København, hvor hun også i dag bor sammen med sin mand og søn. Hendes interesse for krimigenren stammer fra barndommen, hvor hun voksede op i et hjem, hvor ord havde stor magt og høj værdi. Barndomshjemmet var fyldt med videnskabelige bøger og litterære romaner – også kriminalromaner. Kærligheden til krimierne delte hun især med sin far.

Katrine Engberg har skrevet dagbog, siden hun var helt ung, og rejsedagbøger, notater, ord og historier er altid faldet hende nemt og naturligt. Men selvom ord og historier altid har været en vigtig del af Katrine Engbergs liv, var det ikke den vej, hendes karriere i første omgang gik. Hun har i mange år arbejdet som danser, koreograf og instruktør, hvor hun blandt andet arbejdede som koreograf på Melodi Grand Prix og som instruktør på Bellevue Teatret.

I 2016 vendte hun sig for alvor mod ordenen og historierne, og samme år udkom den bog, som hun havde haft liggende i skrivebordsskuffen i fire år: Krokodillevogteren. I dag er Katrine Engberg forfatter på fuld tid.

Katrine Engberg har foruden serien om Jeppe Kørner og Annette Werner udgivet rejsedagbogen, Der findes syv verdenshjørner (2007) i samarbejde med sin mand Timm Vladimir og Klap i, hest!: indrømmelser fra det perfekte liv (2012) sammen med veninden og forfatterkollegaen Anne Mette Hancock.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion