d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Historiens største Klimastrejke finder sted i dag – kloden rundt

20. september 2019 - kl.10:11 - af:

klimastrejej sep 19 600x250

I dag finder, hvad der er blevet kaldt “historiens største klimastrejke”, sted.

Over hele verden gennemføres der netop nu en historisk klimamobilisering i form af ”Global Week For Future”.

Klimastrejken finder sted fra i dag fredag 20. og frem til den  27. september 2019 – også i Danmark.

Fredag 20. september arrangeres der global klimastrejke, hvor skoleelever og studerende udebliver fra skolebænkene for at råbe de voksne og politikerne op.

Millioner af børn verden over forventes at gå i krig for klimaet med faner og bannere højt hævet i stedet for at tage i skole i dag.

Det er dog ikke kun børn, som vil møde op med slagsange om en grønnere planet. Verden over vil en masse medarbejdere fra nogle af verdens største virksomheder og hjælpeorganisationer også deltage.

Protesterne er igangsat af den svenske 16-årige klimaaktivist Greta Thurnberg, som selv vil deltage i aktionen for klimaet i New York i USA. Herfra har den unge aktivist opfordret til demonstrationer, blandt andet via Twitter – se med HER.

Fredag 27. september arrangeres der global klimastrejke, hvor det er de voksne – herunder arbejdstagere, fagforeninger og arbejdsgivere, som er i fokus ved arrangementerne. Og i den mellemliggende uge vil der løbende være klimaaktioner.

Klimastrejken 27. september er således de voksnes svar på Greta Thunberg og hendes organisation FridaysForFuture.org åbne brev til voksenbefolkningen og fagforeningerne om at bakke op om deres alvorlige og velbegrundede klimaopråb.

FN-klima forhandlinger 23. september, New York

Alt sammen er tilrettelagt i netop denne uge, da det er samme uge, hvor der pågår FN-klima-forhandlinger under FN’s Generalforsamling 23. september i New York – et møde, som Greta Thunberg sejler tværs over Atlanten for at deltage i.

Formålet er at opfordre til bevidstgørelse og samling af arbejdspladser og faglige fællesskaber, således som i ProfessionerForFuture, som netop er opstået i Tyskland, Sverige, England og Østrig. Og listen af disse fællesskaber vokser med TeachersForFuture, Workers, Doctors, Nurses og andre.

I forbindelse med klimaugen har eksempelvis SCANIA valgt at standse produktionen på den første klimastrejkedag, og klimauddanner samtlige 52.000 ansatte over hele kloden.

Tilsvarende har også den tyske fagbevægelse ver.di (Vereinte Dienstleistungsgewerkschaft – United Services Union) og den franske fagforening CGT (General Confederation of Labour) meddelt, at de opfordrer til deltagelse i de globale klimastrejker.

I Seattle har Amazons 900 ansatte meddelt, at de stopper med at arbejde for at deltage i protesterne, ligesom virksomheden Ben & Jerrys holder lukket under protesterne.

I Sverige markerer transportselskabet Scania protesterne ved at virksomhedens 50.000 ansatte stopper arbejdet i en time for at udveksle ideer om bæredygtighed.

Også i Danmark er der aktiviteter i flere byer – bl.a. København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Foreningen 350 Klimabevægelsen i Danmark og andre klimaorganisationer har taget initiativet til BREAK FOR CLIMATE, hvor de vil vise den danske opbakning til Global Climate Strike og derfor beder alle voksne give deres frokostpause for klimaet.

Det største arrangement finder sted på Ofelia Plads i København, fredag 27. september kl. 12:00-14:00.

Her vil der under ledelse af chefredaktør ved Dagbladet Information, Rune Lykkeberg, blive holdt tale ved blandt andre journalist Jørgen Steen Nielsen, formanden for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen, professor Steen Hildebrandt og Jens Schiersing Thomsen, Siemens Gamesa Renewable Energy.

Der vil desuden være musik ved koncertmester for DR SymfoniOrkestret, Christina Åstrand og den dansk/svenske sangerinde Josefine Cronholm med band. Under arrangementet etableres der en ”Generationskontrakt” ud fra menneskemængden på Ofelia Plads.

Herhjemme har den danske bank Merkur valgt at holde hele dagen lukket, som de skriver på deres hjemmeside: – Fredag 27. september vil Merkur Andelskasse være lukket hele dagen. Vi strejker for klimaet – og støtter op om de unges klimakamp. Vi gør det, fordi klimaet ikke kan vente længere. Der skal ske noget nu.

DU kan også deltage/bidrage via mail

Derudover opfordres alle, som ikke fysisk kan komme til at holde en ”pause for klimaet” dér, hvor de er, til at sende en helt kort mail om det på demo@350.dk samt i billedform på de sociale medier med hashtag #BreakForClimate.

Læs mere HER,

Klima strejke 400x600Klima strejke 1 600x400KLima strejke 600x400

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion