d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Mammografiscreening flytter fra Hjørring til Frederikshavn

20. september 2019 - kl.10:46 - af:

Regionshospital Nordjylland 600x250

Flytningen af screeningstilbuddet sker i forbindelse med en spareplan for 2019.

Der foretages årligt ca. 10.000 mammografi- screeninger på Regionshospital Nordjylland, hidtil i Hjørring – men fremover vil det nu foregå i Frederikshavn.

Der vil være anlægsudgifter forbundet ved en flytning

med etablering og indretning af rum med bly-beskyttelse for at beskytte omgivelserne mod bestråling samt indretning af omklædningsfaciliteter.

Indretningen vil tage udgangspunkt i at sikre det bedst mulige patientflow.

Regionspolitikerne har netop bevilliget 1,8 millioner kroner til den anlægsudgift.

Mammografi

Mamma betyder bryst på latin.

En mammografi er en speciel form for røntgenundersøgelse af brystet, hvor der kun bruges en ganske lille strålemængde. Ligesom ved andre former for røntgenoptagelse, for eksempel af lungerne, kan man ved røntgenundersøgelse af brystet afsløre selv meget tidlige stadier af kræft.

Røntgenundersøgelsen kan afsløre forandringer i brystet ned til få millimeter, som man ikke selv kan mærke med fingrene. Jo tidligere kræft opdages, desto større er sandsynligheden for, at kræften ikke har spredt sig og dermed kan helbredes.

I Danmark bliver kvinder mellem 50 og 69 år hvert andet år tilbudt en mammografiscreening.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion