d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Hvis du vil overvære flytningen af Rubjerg Knude Fyr

9. oktober 2019 - kl.16:40 - af:

HJK Fyret flytter 600x250

Er du én af de mange, der vil overvære flytningen, kan du enten møde op på Rubjerg Knude – eller se det hele på din skærm derhjemme.

Rigtig mange medier – herunder TV2, DR og RTL har meldt deres ankomst, og derfor vil flytningen kunne overværes hjemmefra.

Hjørring Kommune vender tilbage med links og mere

information, når dette ligger fast.

Du kan selvfølgelig også kigge forbi ved Rubjerg Knude, men I så fald bør du være opmærksom på nedenstående:

Der forventes at komme RIGTIG mange tilskuere, og det vil kunne betyde køer, trafikpropper og lange ventetider.

Forvent derfor, at du skal bruge væsentlig længere tid end normalt, når du vil parkere, frem til fyret, på toilet – og hjem igen – og husk, du kan måske ikke se alt det, du havde forestillet dig.

Tilskuere vil på flyttedagen skulle holde en større afstand til fyret end normalt.

Der vil således være et hegn om flyttearealet med en bredde til alle sider på 3 gange fyrets højde, så tilskuerne er beskyttet, hvis fyret skulle vælte.

Der vil med andre ord være en afspærring på ca. 140 meter gange 150 meter omkring fyrret, som under INGEN omstændigheder må betrædes af andre end de få, der arbejder med selve flytningen eller kan forevise en tilladelse.

Hjørring Kommune forventer, at flytningen kan starte allerede lidt efter kl. 7 og tager så ca. 10 timer.

Så vil du have det hele med, er det en god idé at komme i god tid – og have en lommelygte med.

2 timer inden fyret når sin slutplacering, kommer der en cementblander og lægger cement ud i “målområdet”.

Denne skal – ligesom andre service- og beredskabsbiler – kunne komme op af Fyrvejen, så vi beder besøgende træde til side og give god plads.

På Rubjerg Knudes normale p-plads ved Rubjergvej (Øjet) vil der være et EVENTOMRÅDE med toiletter, boder, info- og “madpakke”-telt m.m.

Har du mulighed for det, så tag din cykel ud til fyret.

Ankommer du i bil, beder vi dig følge parkeringsanvisningerne og respektere de, der dirigerer trafikken. Ulovligt parkerede biler vil blive fjernet.

Læs mere om TRAFIKREGULERING OG PARKERING  samt om brug af de SHUTTELBUSSER, som ekstraordinært er indsat fra Løkken og Hjørring for at mindske trafikbelastningen på Rubjergvej.

Hjørring Kommune kender endnu ikke den nøjagtige dato eller tidspunkt på dagen for flytningen. Det hele afhænger af vejr og vind. Beslutningen om datoen blive taget med få dages varsel og aflyses i sidste øjeblik.

At flytte fyret er en proces, hvor der skal tages forbehold for næsten alt, og derfor opfordrer derfor Hjørring Kommune til, at man følger med på facebook fyretflytter for at få de nyeste opdateringer og sidste nyt. Her kan du også “registrere” dit besøg – og dermed give Hjørring Kommune en fornemmelse af, hvor mange gæster de skal brygge kaffe til.

Foto: Hjørring Kommune

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion