d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Søstre og modeskabere fejrer fødselsdag med lagersalg

15. oktober 2019 - kl.9:27 - af:

Lagersalg 600x250

HURRA: For første gang nogensinde holder Sæbyvirksomheden byLindgren lagersalg. En ny kollektion er på vej og der skal skaffes plads til nyt børnetøj på hylderne.

For fire år siden tog søstrene Anne og Katrine Lindgren springet ud i det uvisse.

De stiftede børnetøjsvirksomheden byLindgren.

Faktisk skete det lidt i protest.

”Hvorfor skal man som forældre vælge om ens børn skal være enten pænt eller praktisk klædt? Er det ikke muligt at designe og producere noget overtøj, der klarer begge dele?”

Det var spørgsmålet, de to Sæbypiger stillede sig selv. Og nu, fire gode år senere, er svaret entydigt: Jo, det kan man godt.

I dag findes det smarte børnetøj fra Sæby i mange af landets bedste børnetøjsbutikker.

”Vores omdrejningspunkt i byLindgren var helt fra starten, at det ikke skal være et valg mellem det funktionelle eller det fine.

Vi bestemte os for at forenkle børnenes garderobe ved at gøre praktisk overtøj til noget, der er både fint, fashionabelt og funktionelt på én og samme tid. Og den idé er blevet taget fantastisk godt imod af både børn og forældre”, fortæller Katrine Lindgren.

byLindgren har til huse i Business Park Sæby Syd på Ålborgvej 132 i Sæby. Og i weekenden den 26.-27. oktober fejrer Lindgren-pigerne virksomhedens fødselsdag ved at slå dørene op til et stort lagersalg – begge dage fra klokken 10 til 15. Her kan man ud over at få en snak med de to iværksættere også gøre et kup i klassisk og tidløst børneovertøj fra de første sæsoner.

”Vi har netop færdiggjort vores fjerde kollektion, så vi trænger til at få plads til alt det nye, der er på vej. Derfor håber vi, mange får lyst til at komme forbi til en snak og en god handel”, siger Anne Lindgren og fortsætter: “Med lagersalget prøver vi endnu engang noget nyt, og det er jo spændende om kunderne synes om den idé”.

I øvrigt kan man i løbet af kort tid høre nærmere om, hvordan de to unge iværksættere kom i gang med virksomheden og hvordan det er at arbejde sammen som søstre. TV2 Nord har nemlig lavet et længere portrætprogram om de to sæbynitter.

Lagersalg 400x600Lagersalg 2 400x600

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion