d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Lundergaard IUF, Hjørring – får penge fra Nordea-fonden

7. november 2019 - kl.7:11 - af:

Lundergaard petanque 600x250

8 nordjyske foreninger modtager 235.000 kr. fra Nordea-fondens lokalpulje.

Blandt de nordjyske modtagere er Lundergaard IUF.

Nordea-fonden har netop givet gode nyheder til 8 foreninger i Region Nordjylland.

Foreningerne, der tæller alt fra friskoler over

idrætsforeninger til aktivitetscentre har nemlig fået støtte til præcis den aktivitet, der vil gøre en forskel i deres hverdag og for deres medlemmer.

Blandt foreningerne er Lundergaard IUF i Hjørring, der får 15.000 kr. til forbedring af deres petanquebaner.

”Nordea-fondens støtte vil blive brugt til forbedring af petanquebanerne, og særligt til gavn for ældre og handicappede.

Vi går bevidst efter at støtte dem, som har udfordringer” fortæller Erik Vangsted, formand for Petanqueklubben i Lundergaard IUF.

”Nordea-fondens bidrag til petanquebanerne betyder, at vi kan udbedre de eksisterende baner, så alle kan bruge dem fornuftigt”, uddyber Erik Vangsted.

Støtten kommer også til at betyde noget for lokalmiljøet.

”Vi er en flerstrenget forening og vi har et fokus på at få alle med. Vi har et godt samarbejde mellem foreningerne og det betyder meget. Vi mødes også med foreninger fra andre byer og spiller turneringer, hvilket nye baner kan være med til at understøtte” siger Erik Vangsted.

Nordea-fonden støtter foreninger og organisationer til fællesskabsorienterede projekter og aktiviteter, som skaber gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. Hvert år uddeler fonden 25 mio. kr. til over 1.400 foreninger.

”Nordea-fonden har et almennyttigt formål, og derfor er vigtigt for os at bakke op om initiativer, som styrker det lokale fællesskab. Vi håber, flere foreninger og andre non-profit organisationer har lyst til at søge vores lokalpulje,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden.

Alle almennyttige foreninger og organisationer kan søge fonden om op til 100.000 kr. i støtte. Det typiske uddelingsbeløb er på 5.000-30.000 kr., der fx kan gå til foreningsaktiviteter, mindre events, udstyr til klubben eller lokale kulturarrangementer.

Lundergaard 2 600x400Lundergaard 3 600x400Lundergaard 600x400

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion