d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Frilandsvejens Slagter: Sådan tilbereder du Mortens gås/and

8. november 2019 - kl.6:33 - af:

Friland GÅS AND 600x250

Der er travlt på Frilandsvejen – og hos Hjørrings lokale slagter.

– Det er netop nu, at vi træder ind i årets travleste sæson – og hyggeligt nok, så starter den med mortensaften, fortæller slagtermester Flemming, som også byder på Mortens and ud af huset.

Her kan du bestille sprødstegt and og lækkert tilbehør:

Rødkål, hvide og brunede aspargeskartofler samt en kraftig andesauce. Til dessert vil der være risalamande, hvis det frister.

– Vi har lavet alt det forberedende arbejde, så anden skal blot i ovnen og varmes godt igennem. Og mens du nyder anden, kan du samtidig glæde dig over et rent køkken, smiler Flemming.

Er man mere til “gør det selv” helt fra bunden, så sælger Frilandsvejens Slagter også både ænder og gæs – og deler samtidig glædeligt ud af egne opskrifter på en vellykket Mortensaften.

Og opskrifterne… dem får vi lige her:

Mortens Gås

Gåsen skylles indvendigt med vand. Krydres med salt og peber indvendigt og udvendigt. Fyldes med æblebåde og svesker. Sæt en bradepande med vand i bunden i ovnen og forvarm til 220°C.

Gåsen sættes ind på en rist med brystet nedad og ovntemperaturen sænkes til 160°C. Gåsen steger herefter i 45 min. Vend herefter gåsen, så den ligger med brystet opad, uden ovnlågen er åbent for længe. Steg den videre i ca. 2 timer og 45 min. ved 160°C.

Sørg for at der hele tiden er væde i bradepanden. Kråsen lægges i bradepanden og steger med fra start.
Gåsen efterbrunes ved 220°C i ca. 10 min. hvis den ikke er sprød nok.

NB: Man kan med fordel stege gåsen tidligere på dagen. Følg vores stegevejledning uden efterbruning. Lad gåsen hvile i minimum 1-2 timer. Parter og anret gåsen i et ildfast fad eller bradepande til opvarmning og efterbruning ved 180°C i 10-20 min.

Mortens And

Anden skylles indvendigt med vand. Krydres med salt og peber indvendigt og udvendigt. Fyldes med æblebåde og svesker. Sæt en bradepande med vand i bunden i ovnen og forvarm til 220°C.

Anden sættes ind på en rist med brystet nedad og ovntemperaturen sænkes til 160°C. Anden steger herefter i 45 min. Vend herefter anden, så den ligger med brystet opad, uden ovnlågen er åbent for længe. Steg den videre i ca. 1 time og 45 min. ved 160°C.

Sørg for at der hele tiden er væde i bradepanden. Kråsen lægges i bradepanden og steger med fra start.

Anden efterbrunes ved 220°C i ca. 10 min. hvis den ikke er sprød nok.

Velbekomme og glædelig Mortens Aften.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion