d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Astmans vilde swap-rente lænser regionens budget

26. november 2019 - kl.10:31 - af:

DF NYT Erik Høeg-Sørensen SORT kant 600x250

Redaktionen har modtaget følgende indlæg fra Erik Høgh-Sørensen (DF). Regionsrådsmedlem i Region Nordjylland- Medlem af Forretningsudvalget i Region Nordjylland

DEBAT: Regionsrådsformand Ulla Astman (S) har indgået swaplån hos Nordea, hvilket betyder, at Nordea i årene 2010 til 2032 lænser regionsbudgettet og dermed alle nordjyder for unødvendige

renteudgifter på mellem 500 millioner og en milliard kroner, skriver regionsrådsmedlem i Region Nordjylland, Erik Høgh-Sørensen, i debatindlæg.

Region Nordjylland har et årligt budget på lidt under 12 milliarder kroner, og inden for disse rammer prøver vi 41 regionsrådsmedlemmer så at få enderne til at mødes i sundhedsvæsenet.

Men vi er ramt af swap-syge, og patienten nægter at lade sig behandle.

Regionsrådsformand Ulla Astman (S) har indgået swaplån hos Nordea, hvilket betyder, at Nordea i årene 2010 til 2032 lænser regionsbudgettet og dermed alle nordjyder for unødvendige renteudgifter på mellem 500 millioner og en milliard kroner.

Ulla Astmans swap-rente er op til 5,8 procent, og ifølge dagbladet Børsen 15.10 er den nordjyske swap-rente lige nu 20 gange højere end markedsrenten.

Oven i købet har regionens ledelse bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Socialistisk Folkeparti gjort skaden værre.

I april stemte 36 regionsrådsmedlemmer imod et forslag om genforhandling. Flertallet troede, at en omlægning ville forværre finanserne, men det er gået stik modsat.

Siden april er renten faldet yderligere, og nu viser beregninger fra uafhængige finansanalytikere, at regionen derved har tabt ekstra mindst 20 millioner kroner på et halvt år.

Fra det politiske maskinrum kan fortælles, at Dansk Folkeparti længe inden afstemningen 30. april tilbød Astman at samarbejde. Vi havde formidlet kontakt til Nordea, som var parat til genforhandling. Dernæst foreslog vi i al diskretion regionsrådsformanden at forhandle en ny og bedre aftale på plads, uden at hverken hun eller Nordea skulle tabe ansigt i offentligheden.

Men Astman nægtede. Hun sikrede derefter, at DF’s forslag om en genforhandling blev nedstemt.

Astman er altså den type leder, som gerne forretter millionskader på den offentlige økonomi i forsøget på at dække over sine personlige fejl.

Det værste er, at hendes politiske flertal på et kommende regionsrådsmøde måske beslutter sig for nye risikable kæmpelån og samtidig beordrer endnu flere fyringer på Vendsyssels hospitaler.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion