d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Mobildækningen opgraderes i Tårs

27. november 2019 - kl.9:14 - af:

Mobil telenor 600x250

Indbyggere og forbipasserende i Tårs, kan nu se frem til en langt bedre mobildækning, eftersom at Telenor har opgraderet dækningen med en ekstra mobilmast.

Telenor har opsat en ny mobilmast på Melbækvej i Tårs, beliggende i Hjørring Kommune.

Yderligere er der også foretaget en 4G-opgradering af en mast på Femhøje i Hjørring. Dette vil medføre en

hurtigere 4G-forbindelse, hvilket sikrer kunderne en bedre dækning, hvad end de skal downloade content eller streame videoer på mobiltelefonen.

“Med forbedringen i Tårs sikres kunderne en hurtig og sikker forbindelse til tale og internet. En stor del af vores kunder udnytter tiden, når de er på farten fra A til B, hvorfor mobilitet og den gode 4G-dækning er altafgørende. Med vores netværksopgraderinger imødekommer vi samtidig også kundernes stigende dataforbrug og sikrer dem en stabil forbindelse både derhjemme, og når de er på farten” udtaler netværksstrateg i Telenor, Jesper Mølbak.

Signalet fra masterne kan mærkes indenfor en radius af 5-10 kilometer. Rækkevidden kan dog forværres i landskab med bakker og skov.

Flere forbedringer i 2019

Generelt har Telenor foretaget flere opgraderinger i masterne i Nordjylland, som led i planen om at finjustere 4G-netværket. Telenor har en klar målsætning om et godt mobilnetværk for kunderne, hvilket forudsætter en konstant udvikling, som skal sørge for at kapaciteten øges samt at mobilnetværket styrkes. I 2019 forventes Telenor at foretage yderligere knap 500 opgraderinger af mobilnettet.

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 183 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.400 medarbejdere, har 57 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere på telenor.dk.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion