d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Politi: Har du set mistænkelig færden i Bindslev og i Vrå

8. januar 2020 - kl.20:25 - af:

POLITI

Nordjyllands Politi rapporterer: Bindslev – 1.200 l. olie og minitraktor stjålet fra lade.

En lade blev udsat for indbrud på Skagensvej i Bindslev mellem fredag den 20. december kl. 00:00 og tirsdag den 7. januar kl. 10:00.

Indbrudstyven fik adgang til laden ved at løsne håndtagene til træporten og dernæst fjerne en kæde

med hængelås derfra.

Fra laden blev blandt andet en minitraktor og 1.200 l. olie stjålet. Indbrudstyven forlod gerningsstedet gennem træporten.

Har du set mistænkelig færden på Skagensvej i Bindslev? Kontakt politiet på 114.

Vrå – sneslynge blandt andet stjålet ved indbrud i garage

Mellem lørdag den 4. januar kl. 12:00 og mandag den 6. januar kl. 14:00 blev en garage på Svenstrupvej i Vrå udsat for indbrud. Indbrudstyven brød en garageport op med et koben, hvorfra man fik adgang til garagen. Tyven bevægede sig derefter gennem hele garagen, hvor flere genstande var blevet flyttet rundt. Blandt de stjålne gentsande var en sneslynge, en motorsav og en plæneklipper. Tyven forlod gerningsstedet gennem garageporten.

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion