d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Alkohol har store konsekvenser for børn og pårørende

9. januar 2020 - kl.9:10 - af:

Rødvin alkohol free pic 600x250

HjørringAvis.dk støtter i denne måned kampagnen HVID Januar – og det at vi tør være alkoholfri sammen.

Vi sætter i denne anledning fokus på vores alkohol forbrug – og kommer med nogle velmenende råd.

Alkoholforbruget i Danmark har igennem de seneste 30 år konstant været et af de højeste i Europa.

Alkoholmisbrug er et af vor tids største samfundsproblemer.

Må vi sige nej tak til alkohol?

Det må vi selvfølgelig – men det kan være meget svært, da det i vores kultur nemt opfattes som en mindre fornærmelse, hvis man takker pænt nej – som om der er noget suspekt og mærkeligt ved en.

Automatisk er man anderledes og udenfor, samtidig med at man skal finde på alverdens undskyldninger for ikke at blive mistænkt for at have et problem!

Tankevækkende at vi i lever i en kultur, hvor det at drikke alkohol nærmest er en befaling!

Med den lette adgang vi har til alkohol, er det nemt at komme til at drikke for meget, og endda ende med at blive afhængig af alkohol.

Store konsekvenser for børn og pårørende

Ifølge Sundhedsstyrelsen har 1/3 af danskerne et menneske med et alkoholproblem i familien – enten i kernefamilien eller blandt andre familiemedlemmer.

  • Mindst 122.000 børn vokser op i en familie med et alkoholproblem. TUBA (terapi- og rådgivningstilbud til unge, der er børn af alkoholmisbrugere) står bag en undersøgelse, som desværre viser at det drejer sig om omkring 250.000 børn.
  • 10 pct. vurderes at være behandlingskrævende i børnepsykiatrisk regi
  • 40 pct. har symptomer på forskellige former for psykiske belastninger
  • 50 pct. udviser på undersøgelsestidspunktet ikke symptomer og adskiller sig ikke fra kontrolgruppen<

Derudover ved man at:

  • 1/3 af voksne børn fra familier med alkoholproblemer selv udvikler et alkoholproblem
  • ca. 1/3 af voksne børn oplever psykiske vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser.

Samfundsomkostninger

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed og notatet “Alkoholforbrug i Danmark” ved man, at 860.000 danskere er storforbrugere af alkohol:

  • 860.000 er storforbrugere af alkohol og drikker over Sundhedsstyrelsens maksimale genstandsgrænse på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd.
  • 585.000 har et skadelig alkoholforbrug, der giver fysiske og psykiske skader (herunder skadet dømmekraft og adfærd).
  • 140.000 er alkoholafhængige, der har et tvangsmæssigt ønske om at drikke, på trods af de skadelige følger.
  • Alkohol medfører et årligt merforbrug i sundhedsvæsenet på 947 mio. kr. til behandling af alkoholrelaterede lidelser.

Sundhedsvæsenet opnår en årlig besparelse på 350 mio. kr. som følge af tidlig død og sparet fremtidigt forbrug.

Sundhedsvæsenets årlige nettoomkostninger relateret til alkohol er således 597 mio.Hvert år er der 500 tilfælde af helbredsbetinget førtidspension relateret til alkohol.

Personer, der drikker over genstandsgrænserne, har hvert år 325.000 ekstra sygefraværsdage, næsten alle sammen blandt mænd.

Danskernes alkoholforbrug koster hvert år samfundet ca. 10 mia. kr.

At mindske sit alkoholforbrug kræver forandring

Viden og dokumentation indenfor alkoholområdet viser, at det er usundt at drikke mere end fem genstande af gangen, så gør du det et par gange i løbet weekenden, hver uge, så er det ikke sundt.

I hvert fald hvis du gør det over længere tid.

Når man runder de 50 år, gør alkohol en del større skade end tidligere, og således bliver man mere træt og får mindre overskud.

Mængden af væske i din krop bliver mindre med alderen, og derfor fylder alkoholen forholdsvist mere.

Når du bliver ældre, nedsættes din krops evne til at omsætte alkoholen. Det er fordi, organernes kapacitet er blevet mindre. Alkoholen i din krop er dermed langsommere om at blive omdannet.

Derudover bliver dine organer mere følsomme over for alkoholens skadelige virkninger.

Det er så nemt at åbne en flaske vin, og det er super hyggeligt, og så bliver der åbnet en til, og det er lige så hyggeligt, og snork, så melder trætheden sig. Intimiteten og hyggen forsvandt sammen med flaskens indhold.

At ændre indgroede vaner er pr. definition besværligt og til tider meget svært, fordi vi skal gøre noget andet, end vi plejer.

PÅ NetDoktor.dk finder du Torben Wiese’ forklaring om, hvorfor det er så svært at bryde vaner, og hvad der skal til.

Læs med her, og find motivation til at skille dig af med dine usunde vaner – Sådan bryder du usunde vaner.

Du kan også overveje måden du bruger alkohol på. Hvis du kan nikke genkendende til ét eller flere af følgende udsagn, bør du tænke over, hvad der evt. ligger bag din adfærd, og om der er andre måder at takle det på.

– Jeg lover mig selv ikke at drikke, men kommer alligevel til det.
– Jeg lyver om hvor meget jeg drikker/at jeg drikker/at jeg har drukket.
– Jeg drikker i smug.
– Jeg drikker, hvis jeg er ked af det, for at falde i søvn.
– Jeg finder på undskyldninger for, hvorfor det er ok at drikke.

Drikker du for meget – test det her: Test dine alkoholvaner

Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol

  • Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
  • Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
  • Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd
  • Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14/21 om ugen
  • Stop før 5 genstande ved samme lejlighed
  • Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld
  • Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol

Børn og unge

  • Børn og unge under 16 år anbefales ikke at drikke alkohol
  • Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed

Hjælp til alkoholproblemer

Hjørring Kommune har en række tilbud til børn, unge og familier, der har behov for hjælp i forbindelse med et problematisk forbrug af alkohol – læs om det her: Hjælp til børn, unge og familier.

Der er også hjælp og rådgivning om alkoholproblemer på Alkolinjen: hope.dk

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion