d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Nyhed til børnene på fodboldskolerne i Hjørring

8. februar 2020 - kl.9:38 - af:

Unisport_600x250

Nyhed til børnene på fodboldskolerne i Hjørring: Få dit navn og nummer på trøjen og gratis levering.

Til sommer kan alle deltagere på DBU’s populære fodboldskoler i Hjørring som noget nyt få eget navn og nummer trykt på deres trøjer samt gratis levering.

Den gode nyhed er et resultat af en ny aftale mellem DBU og Unisport, der er en af Europas førende

forhandlere af fodboldtøj og –støvler, og i fremtiden står for levering af alt tøj til fodboldskolerne.

Hver sommer deltager mere end 25.000 fodboldglade børn i en af DBU’s populære fodboldskoler rundt om i landet.

Nu har næste års deltagere endnu mere grund til at glæde sig. Fra 2020 bliver det nemlig muligt at få trykt sit eget navn og nummer på trøjen af den udstyrspakke, man får med ved tilmelding. Samtidig bliver det nemmere end nogensinde før at få fingrene i fodboldskoleudstyret, der bliver sendt direkte til nærmeste pakkeboks kvit og frit.

Årsagen til en gode nyhed er, at DBU har indgået et samarbejde med Unisport, der er en af Europas førende forhandlere af fodboldtøj og –støvler. Aftalen betyder, at Unisport de næste to år vil stå for levering af alt tøj og udstyr til fodboldskolerne.

“For mange børn og unge i hele landet er DBU’s fodboldskoler noget helt særligt – også for spillerne i Hjørring. Drømmen om en fodboldkarriere starter her og er med til at motivere de unge spillere til at blive rigtig gode. Hos Unisport er vi meget stolte over at være med til at give unge fodboldtalenter en god oplevelse, da vores vision netop er at inspirere og udvikle fremtidens spillere,” forklarer Michael Burk, CEO for Unisport.

Få udstyret leveret nemmere end nogensinde før

Nøgleordene bag det nye samarbejde er, at det skal være nemt for alle at blive klar til en travl fodboldsæson, og at alle skal kunne være med på prisen.

Fra næste år skal fodboldudstyret som noget nyt bestilles online på Unisports hjemmeside, når man tilmelder sig sin fodboldskole, hvorefter det bliver sendt til nærmeste pakkeboks kvit og frit. På hjemmesiden kan deltagerne også tilkøbe flere sæt, bolde, eller som noget helt nyt vælge at betale for at få trykt navn og nummer og gøre deres fodboldskoletrøje helt personlig, hvilket vil gøre sommerens fodboldskole til en endnu mere speciel oplevelse.

“Udover at det bliver meget lettere for de frivillige at lære navnene på de mange spillere, tilføjer det også et ekstra element, når børnene kan få lov til at spille med det samme nummer som deres største idoler,” siger Michael Burk.

Den bedste uge i sommerferien i mere end et kvart århundrede

DBU’s fodboldskoler har siden 1993 spredt fodboldglæden for landets børn og unge. Siden da har mere end 600.000 spillere snøret støvlerne i sommerferien og sammen dyrket kærligheden til den lille runde.

Sommerens fodboldskoler i 2020 er ingen undtagelse, og man kan allerede nu se frem til 25 timers træning, der med varierende træningspas udfordrer børnene på deres tekniske, taktiske, fysiske og mentale færdigheder. I alt 3.500 trænere og ledere står klar til at tage imod de 25.000 deltagere, som har en uforglemmelig uge i vente.

Om Unisport

Unisport er Nordens førende online forhandler af fodboldstøvler, fodboldtrøjer og andet udstyr. Samtidig er Unisport en global medieplatform for fodboldrelateret indhold med over 4 millioner følgere på de sociale medier. Med base i København har Unisport siden 1995 serviceret fodboldspillere og fans med de bedste fodboldprodukter og kyndig vejledning herom. Ud over butikken i København samt webshoppen Unisport.dk omfatter Unisport også en flagship store i Paris samt lokale webshops i Sverige, Norge, Finland, Holland, Tyskland, Frankrig og Østrig. Unisport er endvidere tilgængelig for resten af verden på den engelsksprogede unisportstore.com. Læs mere på www.unisport.dk.

Unisport 600x400Unisport_2 600x400

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion