d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Så er det NU du: Hjørring Kommunes Idrætspriser 2019

12. februar 2020 - kl.9:16 - af:

HJK_Idrætsprisen 600x250

Nu er det tid for at indsende kandidater til Idrætsprisen, Foreningslederprisen og Hjørring Kommunes Ungelederpris.

Fristen er 1. marts 2020. Priserne uddeles ved et arrangement april 2020.

Du kender garanteret en idrætsudøver eller -leder i kommunen, som har gjort det ekstra godt i 2019

Hvis det er tilfældet, så er det nu tid for indstilling til Hjørring Kommunes Idrætspriser for 2019.

Hele tre fine priser er på spil:

Idrætsprisenprisen som uddeles for særligt

bemærkelsesværdige idrætspræstationer samt Foreningslederprisen og Unglederprisen.

Idrætsprisen

Personen, holdet eller foreningen skal have vundet officelle danske eller jyske mesterskaber inden for Danmarks Idrætsforbunds specialforbund.

Sat officiel danmarks rekord indenfor Danmarks Idrætsforbunds specialforbund.

Vundet Danske Gymnastik- og idrætsforeningers officielle landsmesterskaber.

Vundet officielle danske eller jyske mesterskaber indenfor andre idrætsorganisationer.

Enkelte bemærkelsesværdige præstationer.

Derudover uddeles en pris til idrætsudøvere, der har ydet en helt særlig præstation.

Foreningslederprisen

Uddeles til en leder, der har ydet en særlig indsats i mere end 5 år.

Prisen uddeles ikke kun til idrætsledere, men også til ledere i andre foreninger som f.eks. spejdere og ungdomsklubber.

Unglederprisen

Fritids- og Folkeoplysningsudvalget har fokus på unges engagement i foreningslivet. Når børn og unge allerede tidligt i livet er aktive i fællesskabet, bæres dette ofte med ind i fremtiden.

De unge er rollemodeller for andre unge ved deres virke i foreningslivet og med prisen skabes det opmærksomhed blandt de unge om det positive i, at være leder eller instruktør i en af kommunens mange foreninger.

Årets unglederpris gives til en ung
– frivillige som har været særligt engageret i foreningslivet som leder eller i bestyrelsesarbejde
– som har vist vilje til at dygtiggøre sig indenfor foreningsarbejdet
– Min. 13 og ikke fyldt 18 år

Unglederprisen er målrettet unge mellem 13 og 17 år.

Hvem skal have priserne for året, der gik

– altså for idrætspræstationer i 2019?

Sidste frist for indstillinger er søndag den 1. marts  2020.

Det er vigtigt at overholde fristen, da indstillinger efter fristens udløb ikke behandles.

Kriterier for tildeling af foreningspriser for præstationer i 2019

Alle, der er medlem af en forening/klub godkendt i Hjørring Kommune, kan komme i betragtning til idrætsprisen og prisen for enkelte bemærkelsesværdige præstationer blandt idrætsudøverne.

Herudover er det et krav, at idrætsudøveren har repræsenteret Hjørring Kommune ved præstationen.

Foreninger og enkeltpersoner kan indsende forslag til kandidater.

Lige her kommer du videre til: Indstilling – Idrætspriser 2019

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion