d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Debativrig generalforsamling i Sportsfiskerforeningen

13. februar 2020 - kl.9:15 - af:

UggerbyÅ fisk 600x250

Tirsdag den 11. februar 2020 var 45 debativrige sportsfiskere samlet til den ordinære generalforsamling i Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn.

Her var forurening, vandløbspleje og foreningsudvikling nogle af de temaer, der blev debatteret.

Formanden Karsten Jakobsen aflagde på

generalforsamlingen hans beretning. Han kunne fortælle om et år med færre fisk end normalt, men til en helt ekstraordinær vinderfisk til Uggerby Cup på hele 9,3 kg fanget af Max Olesen fra Randers.

Vandløbene i Hjørring kommune blev desværre ramt af hele 3 forureninger med organisk materiale, hvilket er meget bekymrende for lystfiskerne, specielt set i lyset af, at det er hovedparten af de forureninger, der har været i hele landet. 2 af disse har ramt Uggerby Å. Det er sager som sportsfiskerforeningen i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund vil følge op på i den kommende tid.

Formanden kunne også berette om, at foreningen i 2019 fik en stor donation på hele 120.000 kr. til seniorernes kæmpe arbejde med vandløbspleje i form af etablering og vedligeholdelse af arbejdet. Donationen er brugt til indkøb af materiel til arbejdet, og er for længst taget i brug af de flittige seniorer.

En ihærdig indsats har resulteret i en medlemsfremgang. Det er en udvikling bestyrelsen har en ambition om at understøtte og udbygge, ved at gå fra at være en forening af primært fiskere i Uggerby Å, til at omfatte alle lystfiskere i Hjørring Kommune.

Efter beretningen var der stor spørgelyst fra de fremmødte,og efter en saglig debat ledet af aftenens dirigent, Søren Svendsen, blev beretningen enstemmigt vedtaget.

Foreningens regnskab viste et pænt overskud, hvor bl.a. salg af dagkort til foreningens fiskevand stod for en pæn indtægtsfremgang.

Der var tre bestyrelsesmedlemmer på valg, nemlig Karsten Jakobsen, Brian Hansen og Erik Bilde. De blev alle genvalgt med akklamation, og de udgør herefter bestyrelsen sammen med Jørgen Bech, Ole Ulrich Bæk Jensen, Mogens Klitholm og Steen Nielsen. Generalforsamlingen genvalgte også Ole Haugsted og Jørgen Jakobsen som suppleanter til bestyrelsen, de indgår begge i det daglige bestyrelsesarbejde.

Inden generalforsamlingens afslutning blev pokalen for den største havørred fanget i 2019 uddelt. Den gik til Lars Libak med en havørred på 4,7 kg. Lars var forhindret i at være til stede, men vil modtage pokalen ved en senere lejlighed. Til gengæld var indehaveren af pokalen de to foregående år, Per Sommer, til stede og han fik to erindringsgaver for den indsats.

Billedtekst fra ve: 1) Formand Karsten Jakobsen. 2) Lystfiskernes Generalforsamling. 3) Max Olesen. 4) Lars Libak

Formand Karsten JakobsenSportsfiskernes_Generalforsamling 600x400Uggerby Å fisk vinder 2019 600x400Lars_Libak 400x600

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion