d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Mød Knud Erik Larsen fra Tårs der imod alle odds aldrig gav op

13. februar 2020 - kl.9:20 - af:

Knud_Erik_Larsen 600x250

Når druk, utroskab, slagsmål, skødesløs opdragelse, økonomiske problemer og mobning fylder mere end omsorgen for egne børn, så er livet på ingen måde et godt og trygt barneliv.

Netværkscafeen i kirken i Kulturcenter Vendsyssel, får den 26.2.2020 kl.10.30-13 besøg af Knud Erik Larsen, som vil fortælle om sin barndom på Fredenslund tæt på Sæsing, i forbindelse med bogen xxxx

I bogen bliver vi ført med tilbage i midten af 1950’erne i et arbejderhjem. Vi følger Knud, fra han er fem år, til han flytter hjemmefra og kommer ud at tjene. Hjemmet er præget af druk, utroskab, slagsmål og en skødesløs opdragelse af hjemmets mange børn. Økonomiske problemer der ustandseligt udløste skænderier. Sociale problemer og de mange hjemmefødsler i Fredenslund.

Problemer med skolegangen, mobning og forældrenes manglende ansvar, og hvordan børnene tit og ofte var overladt til sig selv.

Vi følger Knuds bestræbelser på at få lidt anerkendelse i et håbløst socialt hjem, hvor de slående argumenter lå og ulmede i overfladen. Et hjem, hvor man gik mere op i, og pralede af, hvem der kunne drikke mest øl og brændevin end at tage vare på børnenes tarv.

Vi følger Knuds besværlige skolegang, der gav ham store udfordringer, de mange nederlag, mobberi og lussinger.

Vi oplever også en dreng, der trods stor modgang aldrig gav op, hans møde med godhjertede mennesker, der gav ham troen på et andet liv uden for hjemmet, og den store forandring, han oplevede, da han endelig flyttede hjemmefra.

Knud Erik Larsen er født i Tårs i 1950. Han tog en håndværkeruddannelse som tømrer og senere en videregående uddannelse på Byggeteknisk Højskole i Aarhus. Han har arbejdet det meste af sit liv som tømrer i Vendsyssel. Fredenslund er hans debut, men den 18. maj udkommer den næste bog: ”Den svære ungdom.” Bogen er en fortsættelse af ”Fredenslund” og handler om de kolossale udfordringer der mødte Knud da han flyttede hjemmefra.

Vi følger de problemer og de beslutninger han måtte tage stilling til som teenager på egen hånd. Problemer der næsten skubbede ham ud over afgrundens kant. De mange fortvivlelser, ydmygelserne og den første forelskelse. Men den unge mand havde en stærk vilje.

Bogen er en beskrivelse af hvor svært arbejderbørn havde det i 1960 og 1970’erne. Et lille stykke Danmarkshistorie der for længst er glemt.

Knud er et eksempel på at det nytter at kæmpe for at bryde den sociale arv, som det desværre er mange som ikke formår.

Vi glæder os til at høre HVAD og måske også HVEM det var som gjorde, at Knud ikke selv gentog det samme mønster, men formåede at komme væk fra det, han var opvokset i.

Der er mulighed for at købe bøger af Knud denne dag, og blive skrevet op til hans kommende 2. bog.

Det sker: Foredrag med Knud Erik Larsen

Hvor: Kulturcenter Vendsyssel, Sæby Landevej 417, 9830 Tårs

Hvornår: 26. februar 2020 – kl. 10.30-13.00

Det er nødvendigt med tilmelding til arrangementet af hensyn til frokost.

Tilmelding til Britta Eckhardt på tlf. 4218 1744

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion