d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Her er Hjørrings bedst sælgende ejendomsmægler

14. februar 2020 - kl.11:52 - af:

HOME_Hjørring_Prisoverrækkelse 600x250

Hos Home i Hjørring er glæden ikke til at tage fejl af, her har man haft ekstra travlt med at pille salgsskilte ned i 2019.

Igen i år løb de med sejren og den fornemme titel som værende: “Bedst sælgende ejendomsmægler i Hjørring”.

Hele 190 solgte boliger er det blevet til i 2019!

– Jeg er meget stolt over forløbet og resultatet, og jeg er meget ydmyg – fortæller en glad og smilende Jesper Carlsson, og tilføjer – det er bestemt heller ikke noget vi er kommet sovende til.

Og netop dét fornemmer man i samme sekund, man træder indenfor i butikken på Nørrebro 5, i Hjørring, hvor energien, stemningen og aktiviteten fra morgenstunden ligger helt i top.

– Vi har lys i alle vinduer fra kl. 0700 fortæller Jesper – og det gælder også i weekenderne.

150 solgte villaer

Home i Hjørring indtager, igen, en flot førsteplads, når det drejer sig om antallet af solgte villaer, markedsandele og korteste liggetider – i Hjørring by og i Hjørring Kommune.

Det fremgår af tal på boligsiden.dk, som præsenterer alle danske boliger og ejendomme, der er til salg hos ejendomsmæglere i Danmark. På siden bliver antal solgte boliger vurderet på mæglere, liggetider og kundetilfredshed fra alle landets ejendomsmæglere.

I 2019 solgte Home 150 villaer i Hjørring, og derudover 40 villaer i Sindal og Hirtshals, hvilket sikrer en markedsandel i Hjørring By på hele 36% og 20% i Hjørring Kommune – altså en fornem første plads i begge kategorier.

Knofedt og nordjysk drivkraft

Jesper Carlsson overtog Home-butikken i 2005, og her var kollegaen Poul K. Kjeldsen med fra start.

Opskriften på successen er på ingen måde hemmelig “den deler vi gerne ud af”, smiler Jesper og fortsætter: – vores succes har rod i den traditionsrige, nordjyske arbejdsmentalitet “hårdt arbejde og flid lønner sig”.

– Mine medarbejdere, som alle bor i lokalområdet, står for en helt særlig indsats, og det er helt unikt. Vi står alle på hovedet når det gælder opfindsomhed, arbejdsomhed og vores villighed til altid at opfylde vores kunders behov – også når det er svært.

– Tillid, troværdighed og fortrolighed er noget af det der ligger os dybest på sinde, vi er alle mennsker i samme båd.

– Det er en stor beslutning at sælge sin bolig, og derfor er det også vigtigt for os, at salget foregår i trygge og tillidsfulde rammer. For mange er det en følelsesmæssig proces, og i det forløb spiller vi som ejendomsmægler en nøglerolle, så det er uden tvivl vigtigt, at vi kan matche de behov, vore kunder har, uanset om de har et hurtigt salg for øje, eller om det er prisen der er det mest afgørende.

– Når en kunde vælger os som ejendomsmægler, udviser de stor tillid til os, og den tillid må vi aldrig miste.

– Vore medarbejdere og vore kunder er den største årsag til vores succes. Derudover er vi solidt og sammentømret hold. Vi kender hinanden rigtig godt, og vi har det rigtig godt, hvilket er kernen i vores arbejdsindsats – mine medarbejdere er det vigtigste aktiv her i butikken.

– Aldersmæssigt og kompetencemæssigt er vi brede – med Casper på 23 år, Monica på 33 år, Nikolaj på 38, Poul på små 56 år, og jeg med mine 46 år – er vi i stand til at matche alle vore kunder og deres forskellige behov.

1. pladsen holder os fast og gør os endnu bedre

Ingen tvivl her, fortsætter Jesper – det at vi igen i år kan bryste os med at være den bedst sælgende ejendomsmægler i Hjørring – det betyder meget for os, både i forhold til hinanden, da det er noget vi positivt og motiverende holder hinanden oppe på hver eneste dag.

Men bestemt også i forhold til vore kunder, hvor vi tydeligt ser og mærker, at det også betyder noget for dem, når vi fortæller, at vi er den bedst sælgende ejendomsmægler i Hjørring.

Vi gør det helt rigtige, og det skal vi fortsætte med – dermed ikke sagt at vi skal gøre det samme – det tror jeg ikke, det handler hele tiden om at være en lille smule foran tiden uden ophold på laurbærrene.

Et eventuelt tiltrængt hvil er heller ikke hvad årstiden lægger op til netop nu. Foråret er tiden hvor købere for alvor begynder at handle på deres boligtanker.

– Om lidt er dagene længere og lysere med omgivelser pakket smukt ind i forårssol og glade lysegrønne farver – de optimale betingelser for at præsentere sin bolig”, slutter Jesper Carlsson.

Billedtekst: De glade, stolte og ydmyge vindere fra Award i Fredericia: Fra ve. Jesper Carlsson, Nickolai Thoft og Poul K. Kjeldsen.

HOME_Hjørring_NR1_600x400

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion