d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Historisk aftale sender også Fortuna på live-TV

14. februar 2020 - kl.9:37 - af:

Fortuna_Live_TV 600x250

SuperMatchen i Gjensidige Kvindeliga kommer nu på live-tv, og Fortuna er med i årets to første kampe.

Sammen med Koldings spillere er det, spillerne fra Hjørring, der ”åbner ballet” i Kolding lørdag den 28. marts kl. 12:00.

Kamp nummer to tv-transmitteres fra Nord Energi Arena i Hjørring lørdag den 4. april kl. 12, hvor ligaens

førerhold – Fortuna – møder nr. 5, VSK fra Århus.

Efter længere tids forhandling er Gjensidige Kvindeliga nået frem til en aftale med Sport Live, der ser en ide i at engagere sig i den opadgående udvikling dansk kvindefodbold er inde i.

Aftalen med Sport Live indebærer at der blandt slutspillets kampe udvælges en SuperMatch-kamp, der så live-sendes. De øvrige slutspilskampe bliver streamet på traditionel vis og kan hentes via hjemmesiden Kvindeliga.dk.

TV-transmissionen ligger fast til lørdag kl. 12, og så er der jo rig mulighed for at placere øvrige kampe og live streame dem via Mycujoo på andre tidspunkter. Det kan nemt blive en hel weekend med kvindefodbold på liga-plan.

– Det er helt rigtigt at få ligaholdets kampe på tv. Seerne får bedre kendskab til kvindefodboldens værdier, og for spillerne er det yderst motivende, når deres præstationer bliver oplevet af så mange som muligt, siger Fortunas sportschef Peter Enevoldsen.

Også på den merkantile side er der store forventninger til livetransmissionerne.

-Det er helt rigtigt at få tv på i den her udgave og i det planlagte omfang. Vi har jo kontakt til store dele af erhvervslivet, og jo flere ”tilskuere” der er til pigernes kampe, jo større interesse er der for at stå bag holdet, siger Fortunas kommercielle leder Mads Larsen. Jeg er overbevist om, at det er en stor fordel for os, at der er tv på, når vi skal rundt til sponsorer og annoncører. Det bliver nogle spændende måneder, vi går ind i.

Såvel Kvindeligaen som Sport Live er yderst tilfredse med, at der nu er indgået aftale. Der kan læses yderligere om aftalen her på DBU’s hjemmeside – Historisk aftale 2020.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion