d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Stjernerne drysser ned over Stormene og Vendsyssel Teater

23. februar 2020 - kl.11:54 - af:

VendsysselTeater_Stormene_premiere 600x250

Ulla Strømberg fra Kulturkupeen har været forbi Vendsyssel Teater og efterfølgende drysset fem 5 funklende stjerner over ‘Stormene’, bl.a. med disse ord:

“På Vendsyssel Teater har man samlet et fantastisk hold og demonstrerer, at hvis bare ambitionerne er store, og arbejdsgiveren ligeså, kan der skabes væsentligt og relevant teater med direkte relation til

det lokale.” skriver Ulla Strømberg og fortsætter sin anmeldelse:

Stormene – flot, lokalt forankret historisk spil efter Maria Hellebergs roman fra  2017. Stærke kvindeportrætter gør Maria Hellebergs roman ”Stormene” både moderne og vedkommende på Vendsyssel Teater.  

De mange historiske skæbner har fået stemmer og følelsesliv, som var de midt blandt os nutidsmennesker. Det hele udspilles i en overraskende scenografi, der hensætter os i gedulgte, middelalderlige rum – i både kirke og slot.

Mens magt og penge er drivkraften hos mændene, må kvinderne sikre sig et anstændigt liv. Men hvis kærligheden også spiller ind, bliver det først rigtig farligt. En eviggyldig fortælling, desværre, men forståelig for alle.

Et egnsteater har mange forpligtelser. Og Vendsyssel Teater lever i den grad op til alle forventninger med endnu en imponerende produktion, der inddrager den lokale historie.  ”Stormene” er endnu et vellykket  teaterprojekt. Med fynd og klem tages udgangspunkt i Maria Hellebergs store bog om 1500-tallets Vendsyssel, her dramatiseret af  Maj Rørbæk Damgaard.

”Stormene” kunne være blevet en gang gammeldags fortælling om nogle mennesker, der levede for næsten 500 år siden og stredes med sig selv, gud og samvittigheden. I skyggen af reformationen var der nok at moralske kampe og oveni nogle barske konger. Men nu er det en vedkommende og lyslevende beretning fra lokalområdet!

Teamet bag, instruktøren Anders Lundorph, scenografen Steffen Aarfing  og dramatikeren  Maj Rørbæk Damgaard, har haft blik for det basalt menneskelige med udgangspunkt i Hellebergs store bog fra 2017 om biskop Stygge Krumpen på Børglum Kloster. Sammen har de skabt en spektakulært  og meget nutidig beretning om nogle mennesker, der enten tvangsgiftes eller er forpligtet til at leve i cølibat og så alligevel elsker og begærer for derved at forkludre tilværelsen.

I centrum står biskop Stygge Krumpen, som historien har gjort til en grisk kirkens mand. Men på scenen spilles han så nuanceret og veltalende af Anders Gjellerup Koch, at man også fatter sympati for denne stejle Kirkens mand, hvor drifterne ikke kan holdes nede. Med stort d’Artagnan-hår forsvarer han den kompromisløse mand fra den katolske tid.

Han skyr intet middel for at inddrive penge og ejendom til både sig selv og kirken. Men han overgås på flere måde af de andre afskyvækkende mænd, som spilles medrivende af Hans Holtegaard og Jørgen Bing, begge fra Vendsyssel Teaters faste stab. Der er ikke meget godt at sige om middelaldermændenes natur.

De kvindelige skuespillere er alle gæster i Hjørring og hvilken glæde at se, hvordan de folder sig ud og skaber interessante, individuelle kvindeportrætter.  Elisabeth er den smukke kvinde, der først bliver tvangsgift og siden indleder et kærlighedsforhold til biskop Stygge, men alligevel, for at få position og ståsted, gifter sig med en helt tredje. Her fremstilles hun som begavet og handlekraftig på trods af køn og spilles med varme og indlevelse af Laura Kold. Smukt, nutidigt portræt.

Merete Mørkedal, allerede kendt som striks ung pige i køkkenet på TV2s ”Badehotellet”, har skabt en spændende, rapkæftet figur og lykkes med at få publikums respons på adskillige sjove bemærkninger. På trods af de mange lag i den også alvorstunge beretning om det barske liv i Nordjylland i årene omkring 1536, er det befriende at le ad de menneskelige urinstinkter.

Instruktøren Anders Lundorph har med omhu skabt meget nuancerede figurer rundt om de to elskende, Biskoppen og Elisabeth. Og midt i det hele genkendes helt nutidige situationer. Sandelig om der ikke er lidt ”Pretty Woman”, når Elisabeth bevidst kaldes en hore, fordi hun har en udenomsægteskabelig affære, og biskoppens modstandere blot tror, at hun er til rådighed.

Nok er der ikke de lange lakstøvler med eller Beverly Hills, men vores samtid pibler frem i også den meget naturlige dialog.  De raffinerede, balancerende kostumer og Dr. Martin-støvler, som de alle går rundt i, kan også ramme et ungt publikum.

De to nybagte skuespillere, Lue Støvelbæk og Clara Ellegaard viser allerede kraft, nærvær og fylde, så vi kan kun glæde os til gensyn.

På Vendsyssel Teater har man samlet et fantastisk hold og demonstrerer, at hvis bare ambitionerne er store, og arbejdsiveren ligeså, kan der skabes væsentligt og relevant teater med direkte relation til det lokale. For hvem vil ikke se på Børglum Kloster og Voergaard på en helt ny måde efter de tre timer i det moderne Vendsyssel Teater.

Før forestillingen kunne teaterdirektør Lars Sennels i øvrigt stolt sige, at det var teatrets længste forestilling indtil data. Ja, men det havde ikke ødelagt noget, hvis rekorden ikke var slået, og aftenens oplevelse kun varede 2,5 time.

Går turen til Jylland den næste måned, kan “Stormene” varmt anbefales. God optakt til besøg i det Nordjyske!

………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………

Gregers Dirckinck-Holmfeld kom også forbi, og efterlod sig ikke mindre end 4 skønne stjerner og følgende ord:

Børsten Stygge Krumpen og hans dame

Børglum-biskoppens trængsler – en kvinde var stærkere end ham. Vendsyssel Teater med en prægtig og broget egnshistorie.

JEG ved ikke, hvor mange runde borge, Danmark har haft i middelalderen. Men vi er ikke et øjeblik i tvivl: Den konstruktion, scenograf Steffen Aarfing har stablet på benene i Vendsyssel Teater er borg og middelalder så det runger.

Børglum, Voergaard, hvor som helst i det nordjyske på borge og i ringmur-udstyrede byer. De steder, hvor dramaet foregår, dramaet om biskoppen og herremanden Stygge Krumpen, som førte sig frem, tyranniserede befolkningen, skovlede til sig af rigdomme, og siden gav Thit Jensen anledningen til at skrive en af sine engang berømte og så vildt gennempløjede, historiske romaner. To bind blev det. To ordrige fortællinger.

Det, vi ser nu på Vendsyssel Teater, er Maria Hellebergs version af historien. Og hun har grebet fat i to ting: Stygge var nok en brutal slyngel, men også en mand, hvis hjerte kunne banke, og så var han en tragisk helt, der heltemodigt og stædigt bed sig fast i den katolske tro i reformationsårene.

Eller hvad? Bankede hjertet for alvor for den dame, han faldt for? Er hans sidste ord til sin elskede Elisabeth ikke, at faktisk vil hun især være god til at styre hans godser – han havde jo opdaget undervejs, at hun havde ben i næsen. Og var hans katolicisme andet end en tro på, at man måske vandt i det lange løb, når paven i Rom stillede med hærskarer af tropper, der kunne banke protestanterne?

DEN historie snupper vi på Vendsyssel Teater, selvom den har mange kringlede sving – der er virkelig noget at holde fast i undervejs: Stockholms blodbad, Skipper Clement oprør, konger på rad: Frederik 1. Kristian 2., Kristian 3. Begivenheder og personer piber om ørerne på os, stednavne, historiske hændelser i opløbet til Reformationen i 1536, et Danmark i opbrud. Spids ørerne eller læs lige nogle sider om emnet i Politikens Danmarkshistorie, eller hvad biblioteket byder på. Og koncentrer dig så ellers om det, Marie Helleberg og stykkets instruktør Anders Lundorph vil have frem:

NEMLIG at Anders Gjellerup Koch spiller en Stygge Krumpen, der tilsyneladende kæmper en kamp for at bevise sin vilje til katolsk cølibat som den biskop, han er af titel, men i øvrigt ikke mener det mere alvorligt end om så. Og at Laura Kold kæmper lige så energisk imod alle tanker om flirt med andre. Om end en smule vaklende, når det kniber. Men hun er den Elisabeth, der trods alt er faldet uhelbredeligt for Stygge Krumpen, det charmerende, selvsikre mandfolk.

DET er en kærligheds historie under svære vilkår. En kvinde – Elisabeth – som flammer af selvstændighed og beslutsomhed over for en mand, der prøver at finde sin balance mellem at vinde og fastholde hende midt i den politiske turbulens – hvad er det, han siger til sidst, da hun har bragt ham frelst ud af fangenskabet – jo og godt, vi har hinanden igen: Og du vil også være god til at styre mine godser. Noget i den retning. Det er kvindekamp og emancipation i historien og både Thit Jensen og Marie Helleberg har fat i den vinkel.

DET er ikke småting af dramatiske situationer og interessante personer, vi er i selskab med undervejs i den brogede handling: Hans Holtegaard – dansk teaters jordskælv af robust scenefylde – først som et dumt svin af en herremand, der prøver at købe Elisabeth til ægteskab, senere som selveste kong Christian 3. der tumler med sin reformation og nedkæmpelse af katolikkerne.

Jørgen Bing, der fører sig frem som den slibrige lensmand og godsejer Erik Banner, der fisker i ledige vande, glubsk efter rigdomme eller damer – og hvorfor ikke Elisabeth? – og naturligvis trosretninger, der er gevinst i. Hvad som helst.

Fine roller til Lau Støvelbæk som en ung munk, der har noget for med en nonne-novice, spillet af Clara Ellegaard. Og til Merethe Mærkedahl og Louise Davidsen, Elisabeths søster og hendes veninde, to piger, der tvetydigt vimser omkring Elisabeth med en blanding af gode råd og jalousi – når nu din Stygge er blevet buret inde, siger de, så tag dog den unge lyshårede og hjælpsomme godsforvalter – Sune Kofoed er offeret, der da også frister.

MEN det er Laura Kold og Anders Gjellerup Koch, der holder vores interesse fast. Hun med Elisabeths flammende overbevisning om følelsernes holdbarhed. Han med Stygge Krumpens vaklen mellem hvor han skal lægge sin styrke – i forelskelsen eller i ønsket om position og magt. Den trosmæssige ansporing, Paven eller Luther, svinder egentlig ind til skeletagtige opstillinger og ydre rammer for dramaet. Fylder meget som drivfjedre for handlingen, men ikke for det menneskelige drama mellem hovedpersonerne.

Foto: Vendsyssel Teater

Læs også: Hjørring rammes i dag af kraftig storm!

Læs også: Vendsyssel-DRAMA: Stygge Krumpen og det ukendte dilemma

VendsysselTeater_Stormene 600x400

 

 

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion