d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Har du set mistænkelig færden i Bindslev og Tversted

25. februar 2020 - kl.9:49 - af:

POLITI (3)

Nordjyllands Politi rapporterer:

Indbrud i fritidshus i Bindslev

Et fritidshus blev udsat for indbrud i Bindslev mellem fredag den 14. februar kl. 00:00 og lørdag den 22. februar kl. 08:40.

Indbrudstyven fik adgang til huset ved at bryde et vindue op med et koben.

Herfra bevægede man sig gennem hele huset, hvor flere skuffer og skabe blev gennemrodet.

Blandt de stjålne genstande var en kaffemaskine, et kamera og diverse køkkenredskaber.

Tyven forlod gerningsstedet gennem enten hoveddøren eller terrassedøren.

Har du set mistænkelig færden i Bindslev? Kontakt politiet på 114.

Indbrud i sommerhus i Tversted

Mandag aften kl. 1800 blev det konstateret, at der havde været foretaget indbrud i et sommerhus på Falkevej i Tversted.

Gerningsmanden havde knust en stor rude med en ukendt genstand.

Hele sommerhuset var gennemrodet og der var på anmeldelsestidspunktet ikke overblik over hvad der var blevet stjålet fra sommerhuset.

Hent Nabohjælps app og forebyg hvert 4. indbrud

Nabohjælp er en af de mest effektive metoder til at undgå indbrud. Faktisk så effektiv, at det forebygger op mod hvert 4. indbrud. Med Nabohjælps nye, gratis app er det blevet endnu nemmere at være nabohjælper.

Læs mere på nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app: Download i App Store – Download i Google Play

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion