d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Arne Boelt og 39 borgmestre kræver mere balance i Danmark

4. marts 2020 - kl.13:36 - af:

Arne_Boelt_600x250

I et åbent brev til regeringen og Folketingets partier kommer 40 borgmestre, Landdistrikternes Fællesråd, Balance Danmark og RimeligUdligning.nu med en række anbefalinger til en ny kommunal udligningsordning, skriver tv2nord.dk.

Alle landets kommuner ser ængsteligt til, mens regeringen arbejder på en ny udligningsreform.

 

Nu fremsætter 40 borgmestre på tværs af partiskel i et åbent brev en række anbefalingerne til politikerne på Christiansborg.

– Det gør vi, fordi nogle er nødt til at afkræve regeringen nogle svar, siger Arne Boelt, borgmester i Hjørring Kommune, der har været en af de skarpeste røster i debatten om en udligningsreform.

Arne Boelt mener, at det er meget stærkt signal at sende til politikerne på Christiansborg, når hele 40 borgmestre fra begge fløje kan blive enige.

– Retningen er rigtig, det skal regeringen have ros for. Men vi forstår ikke, hvorfor man ikke lægger beregningstallene frem og dermed skaber mere åbenhed og ensartethed, spørger han.

Han tør dog ikke sige, om det åbne brev får en konkret effekt.

– Det kan vi jo ikke vide. Men nu kan folketingspolitikerne i hvert fald ikke sige, at de ikke vidste, hvad man mener ude i kommunerne. Vi skal jo som borgmestre stå til ansvar for alt det her overfor vores borgere – det skal folketingspolitikerne også – og så må de forklare, hvorfor forholdene ikke er ens fra kommune til kommune, selvom loven foreskriver det.

Udligningsforhandlingerne fortsætter på Christiansborg, og Arne Boelt har allerede meldt ud, at ikke fortsætter som borgmester, hvis udligningsreformen ikke bliver mere gennemskuelig.

Læs brevet fra borgmestrene til politikerne på Christiansborg her:

Regeringen har fremsat et forslag til en ny udligningsreform. Vi kvitterer positivt for regeringens intention om at skabe en bedre udligningsordning med det formål at sikre et Danmark i bedre balance.

Formålet med udligningssystemet er at give alle kommuner rimelige muligheder for at levere en fornuftig velfærd til borgerne ved et nogenlunde lige beskatningsniveau. Målet må derfor være at skabe et udligningssystem, som muliggør en mere ensartet kommunal beskatning, der kun varierer med lokale ønsker til serviceniveau.

En ny udligningsreform skal tage afsæt i kommunernes økonomiske udgangspunkt – først og fremmest beskatningsgrundlag og udgiftsbehov, herunder kommunernes udgifter til velfærdsydelser.

Omvendt betyder det, at reformen IKKE må tage udgangspunkt i ideologiske/politiske hensyn eller ønsker om at ‘beskytte’ eller ’straffe’ konkrete kommuner eller kommunetyper.

Med forbehold for, at vi ikke har adgang til alle bagvedliggende beregninger, har vi analyseret regeringens aktuelle udspil og er enige om, at hvis regeringens erklærede mål om et Danmark i bedre balance med lige velfærd i hele landet skal blive til virkelighed, kræver det nogle ændringer i det udspil, regeringen er kommet med. Der vil, hvis regeringens udspil bliver vedtaget, fortsat være alt for stor forskel mellem kommunernes muligheder for at levere god velfærd til borgerne.

Der er altså brug for større omfordeling mellem kommunerne, end regeringen lægger op til. Samtidig understreger vi, at finansieringstilskuddet fortsat er en forudsætning for, at kommunernes økonomi overhovedet hænger sammen.

Vi anbefaler også, at regeringen og Folketingets partier – uanset hvilken aftale man ender med – efterfølgende skal gennemgå, om der i den nye reform er flere uhensigtsmæssigheder, der bør rettes op på. Det er nemlig vores opfattelse, at udligningsforslaget trods reelle forbedringer fortsat baseres på et udgiftsbehov, der ikke er retvisende for kommunernes reelle udgifter og behov. Det gælder både det aldersbestemte og det sociale udgiftsbehov.

På baggrund af ovenstående anbefaler vi regeringen og Folketingets partier at:

Udarbejde en definition af lav indkomst, der sikrer, at det ikke hovedsageligt er kontanthjælpsmodtagere i de store byer, der falder ind under dette kriterie, men også førtidspensionister og andre borgere med meget lave indkomster og stor social belastning. Vi anbefaler derfor, at beløbsgrænsen for, hvornår en person indgår i kriteriet for lav indkomst, fastsættes, så førtidspensionister omfattes af kriteriet. Samtidig anbefaler vi, at formuekravet fjernes.

Ændre udlændingeudligningen til det niveau, der bliver anbefalet i “Afrapportering fra Finansieringsudvalget”, februar 2018, svarende til en reduktion på 2,6 mia. kr. I regeringens forslag nedjusterer man kun udlændingeudligningen med 0,9 mia. kr. Senest har finansministeren dog udtalt, at regeringen er parat til i de videre forhandlinger at tage udgangspunkt i Finansieringsudvalgets anbefaling om en halvering af den særlige udlændingeudligning. I den forbindelse – og i den samlede vurdering af udlændingeudligningen – skal der også tages hensyn til værdien af, at kriteriet for indvandrere og udlændinge får fordoblet vægt i regeringens udspil. Isoleret set betyder disse to elementer, at regeringens udspil giver en merkompensation til kommuner med mange indvandrere – også efter en halvering af den særlige udlændingeudligning.

Erkende, at kriteriet om almennyttige boliger ikke er baseret på et reelt udgiftsbehov. Derfor bør det nøje undersøges, om dette kriterie er tidssvarende.

Erstatte det nye middellevetidskriterium med et system, der tager udgangspunkt i restlevetiden i den enkelte kommune. Den høje kompensation skal dermed gives i de statistisk sidste 10-15 leveår i den enkelte kommune. Samtidig skal de aldersbetingede udgifter indregnes fuldt ud i udligningsberegningerne i stedet for en yderligere dæmpning, som regeringen lægger op til.

Hæve i stedet for at sænke graden af udligning af selskabsskat, da en højere udligning vil kompensere for den store koncentration af hovedkvarterer og statslige virksomheder i specielt hovedstadsområdet. Samtidig anbefaler vi, at regeringen og Folketingets partier forbyder kommuner at opkræve dækningsafgift fra statslige virksomheder, organisationer og institutioner, da det reelt er en skat nogle få større byer pålægger alle danskere.

Ændre kriteriet for nomadebørn (børn, der har flyttet kommune mindst tre gange), så der – både i udgangspunktet og fremadrettet – korrigeres for effekten af ændrede kommunegrænser i forbindelse med kommunalreformen i 2007. Korrektionen skal sikre, at det ikke favoriserer geografisk små kommuner – især i hovedstadsområdet – der ikke blev sammenlagt i 2007.

Fastholde den foreslåede nedlæggelse af hovedstadsudligningen, som regeringen skal have stor ros for, men undlade at erstatte den med et nyt ‘hovedstadstilskud’. Ingen kommuner skal have bedre forhold end andre udelukkende begrundet i geografisk placering. Samtidig anbefaler vi, at definitionen af at være en udsat kommune også er ens, uanset hvor i landet kommunen er placeret. Vi ser f.eks. ingen saglig begrundelse for, at man som hovedstadskommune regnes som særligt udsat, hvis udskrivningsgrundlaget er under 200.000 kr. pr. indbygger, mens resten af landets kommuner først er særligt udsat med et beskatningsgrundlag på under 190.000 kr. pr. indbygger.

Offentliggøre alle bagvedliggende beregninger, så det er muligt for kommuner og borgere at gennemskue og efterregne alle økonomiske konsekvenser i regeringens forslag.

Med venlig hilsen

Arne Boelt (S), borgmester Hjørring Kommune

Bo Hansen (S), borgmester Svendborg Kommune

Erik Buhl (V), borgmester Varde Kommune

Erik Flyvholm (V), borgmester Lemvig Kommune

Erik Lauritzen (S), borgmester Sønderborg Kommune

Frands Fischer (S), borgmester Skanderborg Kommune

H.C. Østerby (S), borgmester Holstebro Kommune

Hans Ejner Bertelsen (V), borgmester Morsø Kommune

Hans Stavnsager (S), borgmester Faaborg-Midtfyn Kommune

Hans Østergaard (V), borgmester Ringkøbing-Skjern Kommune

Henrik Frandsen (V), borgmester Tønder Kommune

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester Lolland Kommune

Ib Lauritsen (V), borgmester Ikast-Brande Kommune

Jan Petersen (S), borgmester Norddjurs Kommune

Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester Esbjerg Kommune

John Brædder (GL), borgmester Guldborgsund Kommune

Johannes Lundsfryd Jensen (S), borgmester Middelfart Kommune

Karsten Nielsen (DF), borgmester Læsø Kommune

Kasper Glyngø (S), borgmester Hedensted Kommune

Kenneth Muhs (V), borgmester Nyborg Kommune

Leon Sebbelin (R), borgmester Rebild Kommune

Marcel Meier (S), borgmester Samsø Kommune

Mikael Smed (S), borgmester Vordingborg Kommune

Mogens Christen Gade (V), borgmester Jammerbugt Kommune

Mogens Jespersen (V), borgmester Mariagerfjord Kommune

Morten Andersen (V), borgmester Nordfyns Kommune

Nils Borring (S), borgmester Favrskov Kommune

Ole Bollesen (S), borgmester Syddjurs Kommune

Peder C. Kirkegaard (V), borgmester Skive Kommune

Per Bach Laursen (V), borgmester Vesthimmerlands Kommune

Peter Sørensen (S), borgmester Horsens Kommune

Sofie Valbjørn (Alt), borgmester Fanø Kommune

Steen Vindum (V), borgmester Silkeborg Kommune

Søren Steen Andersen (V), borgmester Assens Kommune

Thomas Andresen (V), borgmester Aabenraa Kommune

Torben Hansen (S), borgmester Randers Kommune

Uffe Jensen (V), borgmester Odder Kommune

Ulla Vestergaard (S), borgmester Thisted Kommune

Ulrik Wilbek (V), borgmester Viborg Kommune

Winni Grosbøll (S), borgmester Bornholms Regionskommune

Kim Ruberg, formand Balance Danmark

Steffen Damsgaard, formand Landdistrikternes Fællesråd

RimeligUdligning.nu

Kilde: TV2Nord.dk

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion