d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Kulturcenter Vendsyssel: Hånd- arbejde for liv, sundhed og sjæl

11. marts 2020 - kl.10:36 - af:

Mette Albæk HjørringAvis 600x250

Gå i k k e glip af det her – håndarbejde for livet, for sjælen og for sundheden.

Håndarbejde er meget mere end glæden ved det. I dag ved man nemlig at håndarbejde bl.a. også kan forebygge stress, angst, depression, demens m.m.

Kom med til et givende og spændende foredrag om ”Håndarbejde som sundhedsfremme” når Mette Albæk

gæster Kulturcenter Vendsyssel.

“Håndarbejde som sundhedsfremme” er et foredrag, som belyser de gavnlige effekter af at have en passion og udfolde sig kreativt.

I foredraget belyses, hvordan håndarbejde aktivt kan mindske stress, angst og depression, og hvad videnskaben finder om håndarbejdets gavnlige effekt på vores mentale helbred.

Der vil blive argumenteret for, hvorfor vi skal have flere håndarbejder i gang på samme tid, og hvorfor vi skal købe mere garn, selvom huset er isoleret med garn.

Mette Albæk fortæller endvidere om, hvordan vi passer på vores håndarbejds-passion og bevarer den. Og om hvilket håndarbejdsprojekt man skal vælge for at opnå den terapeutiske effekt. Det handler om Mindfulness, Flow, Motivation og Trivsel.

Foredraget er ikke kun for kvinder, både fordi mænd kan få den samme effekt på deres helbred ved de hobbyting som de beskæftiger sig med, og fordi de kan have glæde af at lære om hvorfor deres kvinder sætter så stor pris på at sidde med et håndarbejde, og hvilken gavn det kan have på parforholdet, at både kvinden og manden ”får lov” til at pleje sine interesser.

Det sker: ”Håndarbejde som sundhedsfremme” ved Mette Albæk, Albæk Design

Hvornår: Onsdag den 1. april kl. 14.00-17.00. 

Hvor: Kulturcenter Vendsyssel, Netværkscafeen – Sæby Landevej 417, 9830 Tårs

Tilmelding: Til Britta Eckhardt på tlf. 4218 1744

Tilmelding er nødvendig af hensyn til kaffe og kage.

Pris 50 kr. incl. alt.

Mette Albæk HjørringAvis 600x400Mette Albæk Design HjørringAvis 600x250

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion