d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Ingen Gudstjeneste i Kirken de næste søndage

14. marts 2020 - kl.10:54 - af:

Sct Catharinæ Kirke 600x250

Coronavirusen har forandret dagligdagen for os alle, og udstillet, at det vi tager som et givet trygt vilkår, pludselig kan være meget forandret, og efterlade os i en slags magtesløshed over det, vi ikke bare har styr på, selv om vi måske troede det.

I nødsituationer har mange mennesker ofte søgt til kirken, og der er ofte blevet kaldt til fælles gudstjeneste.

Den mulighed har vi ikke nu, da det let ville forøge smitterisikoen, ja være hensynsløst, og jo også stride mod de gode anvisninger, der er givet, for at vi kan passe på hinanden.

Men vi kan stadig holde gudstjeneste. Via radio og TV og andre digitale medier, sendes der gudstjenester, hvor vi kan være med, om end ikke helt på samme måde, som hvis vi mødes.

Man kan også derhjemme læse søndagens tekster, som står bag i salmebogen, måske læse eller synge et par salmer. Og så kan vi bede til Gud, bede for de smittede og syge, og for de udsatte, og bede for alle dem, der arbejder på højtryk, for at takle situationen på bedste måde, også for de mange dygtige folk i sundhedssektoren.

Og vi kan bede om hjælp og tillid til, at Gud vil være nær midt i det svære. På den måde kan det alligevel blive gudstjeneste søndag formiddag, eller hvornår man nu vælger at gøre det.

Og selv om der ikke er fælles gudstjeneste, er præsterne der stadig, og er til rådighed for samtale og andet, for enhver, som kunne have brug for det. Så man må altså gerne kontakte en præst pr. telefon, og aftale det videre forløb.

Sct. Catharinæ Kirke

Sct. Catharinæ Kirke meddeler også at den nu er helt lukket, og kun åbnes i forbindelse med begravelse, dåb o.l.

Søndagsgudstjenesten er aflyst til og med d. 29.marts.

Hjørring Sognegård er lukket og ALLE arrangementer er aflyst til og med søndag d. 29. marts.

Hjørring Kirkekontor er lukket for personlige henvendelser i samme periode.

Kordegnene kan træffes pr. mail (liks@km.dk eller olm@km.dk) eller pr. telefon 98 90 16 55 på hverdage fra kl. 9.30 – 13.00.

Provst Thomas Reinholdt Rasmussen kan træffes på tlf. 98 92 11 90

Brug gerne den digitale løsning på www.borger.dk til bestilling af attester, navngivninger og navneændringer.

Hold dig orienteret på Sct. Catharinæ kirkes facebook HER, hvor der vil være gode ord til dagen og vejen – og følg på deres hjemmeside www.hjoerringbykirker.dk.

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion