d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Corona: Pas ekstra godt på din skraldemand

23. marts 2020 - kl.10:11 - af:

AVV Hjørring 600x250

Vi skal passe ekstra godt på vore skraldemænd i denne kaotiske tid.

Lige nu står Danmark i en helt uvant situation, hvor vi må stå sammen og passe på hinanden, så vi undgår yderligere spredning og smitte af coronavirus og endnu flere syge danskere.

Vores skraldemænd udfører dagligt en vigtig

samfundsopgave, og vi må beskytte dem så godt vi kan, så de kan fortsætte deres arbejdsopgaver, selv om store dele af landet er sat i stå.

Derfor er det vigtigt, at vi alle gør en indsats for at hindre smittespredningen. Og et sted, hvor vi alle sammen også kan gøre en indsats, er med vores affald.

• Alt affald skal samles i poser, som er lukkede med knuder, så intet affald kommer ud.
• Stil ikke sække ved siden af affaldsbeholderen
• Låget på affaldsbeholderen skal kunne lukkes, så skraldemanden ikke skal røre unødigt ved beholderen og affaldet, og affaldet ikke flyver rundt.
• Hold mindst to meters afstand til din skraldemand.

Skraldemændende henter også affald hos kunder, der er syge, og dem der er i karantæne eller er smittebærere. Derfor er det ekstremt vigtigt, at alle overholder disse retningslinjer.

Foto: AVV Hjørring

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion