d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Samlet indsats fra nordjyske erhvervskontorer

1. april 2020 - kl.9:32 - af:

Erhverv Hjørring - vi står sammen mod corona 600x250

Nordjyllands Coronaberedskab er en fælles indgang for virksomheder til rådgivning.

Skrevet af journalist Claus Dindler for Erhverv Hjørring/Hjørring ErhvervsCenter.

De lokale erhvervskontorer i de nordjyske kommuner og Erhvervshus Nordjylland står sammen og har skabt en fælles indgang for virksomhederne til rådgivning

omkring corona-situationen.

Via websitet Nordjyllands Coronaberedskab kan virksomhederne komme i kontakt med de konsulenter fra hele Nordjylland, der bemander den fælles chat-funktion.

Hjørring Erhvervscenter stiller konsulenterne Henrik Dam og Allan Kiilsholm Petersen til rådighed for det nye initiativ.

Hjørring ErhvervsCenters medarbejdere kan naturligvis fortsat kontaktes på normal vis via mail og mobil. Se vores kontaktoplysninger her.

Nordjyllands Coronaberedskab er besluttet af Erhvervshus Nordjylland og de lokale erhvervschefer på et fælles møde. Beslutningen begrundes nærmere i følgende fælles udmelding:

”Vi står i en situation, som ingen af os har set lignende før. Derfor skal vi også agere anderledes end vi plejer! Det var der enstemmighed omkring, da Nordjyllands erhvervsfremmeaktører afholdt fælles digitalt møde i sidste uge. Der er ikke langt fra beslutning til handling – De lokale erhvervskontorer og Erhvervshus Nordjylland er derfor glade for at kunne præsentere de nordjyske virksomheder for et styrket og samlet beredskab.

Fælles front

I stedet for at vores medarbejdere sidder på hvert sit hjemmekontor og udøver corona-krise-vejledning, ønsker vi at gøre vores fælles muskel endnu større og endnu stærkere. På den måde vil virksomhederne opleve hurtigere respons på deres henvendelser, og dermed endnu hurtigere vejledning videre til den rette eksterne rådgivning.

“Det er helt afgørende, at vi agerer anderledes end vi er vant til i erhvervsfremmesystemet. Lige nu udøver vi krisehåndtering på daglig basis. Jeg er derfor glad for, at vi så hurtigt har etableret et fælles Corona-beredskab – til gavn for nordjysk erhvervsliv. Det er nu, at vi virkeligt skal vise, at den nordjyske samarbejdskultur kommer virksomhederne til gavn” siger adm. direktør i Erhvervshus Nordjylland, Lars Erik Jønsson.

Siden Danmark lukkede ned den 16. marts 2020, har vi tilsammen haft mere end 1000 kontakter med nordjyske virksomheder – direkte relateret til coronakrisen. Selv om der har været lokalspecifikke spørgsmål, centrerer mange af kontakterne sig om de samme tematikker – specielt “ansættelsesforhold” og “regeringens hjælpepakker” har haft særligt fokus. Nu har vi samlet alle gode kræfter til at guide de nordjyske virksomheder kyndigt igennem det store informationsflow med dertilhørende informationsbehov – Vores vejledningsopgave er vigtigere end nogensinde.

“Samfundet bliver på næsten daglig basis informeret om nye regeringstiltag. Ingen kan forvente, at virksomhederne kan navigere rundt i kaskaderne af al den information og nye tiltag. Ved at vi danner fælles front, opnår vi langt større indsigt og viden på meget kortere tid – så vi hurtigt kan eksekvere på virksomhedernes behov for vores vejledning” siger formand for de nordjyske erhvervschefer, Dan Skovgaard.

Sådan kontaktes vores fælles corona-beredskab

Vores corona-beredskab består af medarbejdere fra de lokale erhvervskontorer og Erhvervshus Nordjylland: Vi krydser de nordjyske kommunegrænser, og er endnu mere tæt på hinanden – på distancen.

For at gøre vores tilgængelighed større, har vi oprettet en chat-funktion. Chatten er primært henvendt til virksomheder, der har spørgsmål relateret til regeringens hjælpepakker. Chatten er bemandet af det fælles corona-beredskab, der sidder klar til at give vejledning, information og sparring samt guide virksomhederne videre til de aktører, der kan hjælpe dem videre på deres vej igennem corona-krisen.

Tjek https://ehnj.dk/nordjyllands_corona-beredskab for at se holdet bag chatten samt udforske vores nye chatfunktion.

Vi opfordrer desuden virksomhederne til at holde sig opdaterede på den fælles erhvervsfremmeplatform www.virksomhedsguiden.dk

Erhverv Hjørring Henrik Dam - Allan Kiilsholm Petersen 600x400

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion