d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Affaldsindsamlingen flyttes til september og til facebook

3. april 2020 - kl.7:05 - af:

Affaldsindsamling_plastik_600x250

Danmarks Naturfredningsforenings traditionsrige Affaldsindsamlingen plejer at løbe af stablen i foråret, men er på grund af den ekstraordinære corona-situation udsat til efteråret, hvor der skal samles ind den 19. september.

Men selvom vi må vente med de store indsamler-flokke til efteråret, kan man godt samle ind nu – hver for sig.

Derfor opfordrer Danmarks Naturfredningsforening nu de danske familier og husstande til at komme ud i naturen og samle affald hver for sig.

I Facebook-gruppen ”Danmark samler affald” kan indsamlere dele resultater, billeder, historier og mærkelige fund. Foreningen opfordrer også indsamlerne til at indtaste deres affalds-resultat fra gåturen på affaldsindsamlingen.dk

Fakta om Affaldsindsamlingen

Affaldsindsamlingen er Danmarks Naturfredningsforenings årlige indsamling af affald i naturen. Hvert år deltager over 100.000 danskere frivilligt og giver naturen en hånd.

I år er fokus på plastik i naturen. Alle affaldsindsamlere kan registrere deres fund, og på den måde skabes der et samlet overblik over hvilket affald, der hyppigt ligger i naturen.

Affaldsindsamlingen er flyttet til septemer men starter allerde nu

  • Den årlige Affaldsindsamling er flyttet til 19. september
  • Men det har ikke stoppet danskerne. Allerede nu er mange ude med handsker og affaldssække og rydde op.
  • Danmarks Naturfredningsforening har lavet Facebook- gruppen Danmark samler affald – her kan indsamlere dele tips og tricks, billeder og erfaringer.
  • Husk myndighedernes anbefalinger, når du samler skrald. Husk handsker og gå ikke i grupper. Vi samler skrald hver for sig!

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion