d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Naturmødet 2020: Klar, parat, start – på fredag

13. maj 2020 - kl.12:26 - af:

Naturmødet 2020 600x250 SH

Naturmødet ONLINE ruller meget snart hen over din skærm, ja faktisk er det allerede på fredag den 15. maj kl. 14.00, at det hele går løs.

Og du kan godt begynde at glæde dig.

Og selvom Naturmødet i år må afholdes digitalt, så bliver der masser at god debat, foredrag og spændende underholdning.

Ryd din kalender og reserver husets blødeste møbel – køb din yndlings te, find dit favorit krus og din computer frem og vær klar fra på fredag og hele weekenden, hvor Anders Lund Madsen, naturformidler Vicky Knudsen, NGO’er med naturen i hjertet, dyreglade naturformidlere, politikere fra alle sider og forskere fra hele landet, tager os med på tur rundt i Hirtshals og videre rundt i naturens univers.

Fredag 15. maj er Anders Lund Madsen din vært, mens Vicky Knudsen fører stafetten videre lørdag 16. maj.

Hvad skal de alle sammen lave?

Nogle af dem sendes i marken, andre befinder sig i hjemmekontoret.
Fælles for dem alle er, at de vil tale, diskutere og glæde sig over naturen. Og så er der nogen, der har fundet på deres indhold helt selv.

Indimellem de mange debatter, talks og foredrag fører de dig rundt i Hirtshals og holder humøret højt hele vejen. Anne(mad) Hjernøe slutter sig til dem, og hun har helt sikkert nogle lækkerier med i gryden til os.

Kom i godt selskab

Gæstelisten bliver kun længere og længere – bl.a. skal vi møde miljøminister Lea Wermelin, formand for Bæredygtigt Landbrug Flemming Fuglede, Niels Hausgaard og hele Danmarks bonderøv Frank Erichsen.

Man kan heller ikke sige Naturmødet uden også at invitere de altid naturglade Sebastian Klein og Morten D.D., der naturligvis også kigger forbi.

Som altid kan du holde dig opdateret på Naturmødets Facebookside, hvor festlighederne også finder sted.

Online Program 15. maj 2020

Fredag den 15. maj er din vært Anders Lund Madsen.

Mellem programblokkene går han rundt i Hirtshals’ gader og stræder og får besøg af en masse spændende gæster bl.a. Niels Hausgaard. De kommer helt tæt naturen og kan slet ikke lade være med at snuse, snakke og smage på den, når Anne Hjernøe sætter ild under gryden.

VELKOMST

 

Naturmødet Online 2020 600x400Naturmødet Online 2020 Anders Lund Madsen 600x400

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion