d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Underskrifter vælter ind: 20.000 vil have mere vild natur

18. maj 2020 - kl.7:07 - af:

Valmue - VILD NATUR - HjørringAvis 600x250

Onsdag lancerede Danmarks Naturfredningsforening kampagnen ‘Natur nok?’.

Kernen i kampagnen er forslaget om, at 20 % af Danmarks areal skal være vild natur. Meget tyder på, at befolkningen er klar.

Et stort flertal af danskerne vil give mere plads til den vilde natur.

Det viste en Gallup-måling for nyligt.

I onsdags blev det så muligt at skrive under på, at vi skal have mere vild natur i Danmark. Det har over 20.000 danskere allerede gjort.

De mange tusinde underskrivere tilslutter sig et åbent brev til regeringen og Folketinget. Her henvender de sig direkte til statsminister Mette Frederiksen og miljøminister Lea Wermelin med en bekymring:

“Vi er bekymrede over at se den danske natur – vores uerstattelige grønne frirum – forsvinde for øjnene af os. Danmarks natur er presset som aldrig før”.

I dag er det nemlig kun 0,5 procent af Danmarks areal, der er beskyttet, vild natur. Med underskriftsindsamlingen tilslutter de mange underskrivere sig et forslag om, at 20 procent af Danmarks areal skal være vild natur, der er beskyttet, så det for lov at udfolde sig frit.

Drømmen om et vildere Danmark

Ifølge den seneste Rødliste fra 2019, er der i dag 1844 arter i Danmark, der er i fare for at forsvinde fra den danske natur på kort eller længere sigt. Det er arter som kirkeugle, hasselmus og sortplettet blåfugl, som kan få førstehjælp, hvis Danmark hurtigst muligt lader naturen blive vild.

“Vi skal afsætte mindst 20 procent af Danmarks areal helhjertet til naturen, hvis vi skal stoppe dens tilbagegang. Kun sådan, siger forskerne, kan vi sikre levesteder og føde til de truede arter”, står der i det åbne brev til politikerne.

For den gode nyhed er altså, at naturens tilbagegang kan vendes. Og at drømmen om en vildere og rigere natur kan blive til virkelighed, hvis vi vil det.

Du kan skrive under

Ønsker du også mere vild natur i Danmark, så kan du skrive under lige HER.

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion