d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



To af Hjørring bykirker åbner igen Kristi Himmelfartsdag

20. maj 2020 - kl.10:30 - af:

Sct. Catharinæ Kirke Hjørring 600x250

Der er grund til at kippe med flaget i morgen.

Kristi Himmelfartsdag, vil der atter være gudstjeneste i  Sct. Catharinæ kirke og i Sct. Olai Kirke i Hjørring.

Sct. Hans kirke er under renovering, og denne renovering er desværre blevet yderligere forsinket pga. covid-19, så her er man endnu ikke klar til at byde indenfor.

Forholdsregler ved COVID-19

Kirkerne følger naturligvis både retningslinjer og anbefalinger i forbindelse med forebyggelse af smitte med coronavirus.

Kirkerne er målt op, der er afmærkede pladser og håndsprit ved indgangen.

Man sidder med 2 meters afstand, på hver anden bænk, hvilket betyder, at der til kommende gudstjenester er plads til 16 personer i Sct. Olai Kirke og 99 personer i Sct. Catharinæ kirke.

Begge kirker lukker, når dette tal er opnået og man henvises til en anden gudstjeneste.

Kirketjeneren vil tage varmt imod i døren og samtidig stå for optælling.

Sct. Catharinæ kirke og i Sct. Olai Kirke glæder os over, at kirkerne må åbne igen, og ser meget frem til gudstjenesterne på torsdag, på søndag og fremover.

I morgen, torsdag bydes der indenfor til følgende gudstjenester:

Højmesse i Sct. Olai kirke

Torsdag d. 21. maj 2020, kl. 10.30 – 11.30 – ved Sognepræst Hanne Nøhr Krüger

Højmesse i Sct. Catharinæ Kirke

Torsdag d. 21. maj 2020, kl. 10.30 – 11.30 – ved Sognepræst Helle Bundgaard Laursen

Gudstjeneste i Sct. Catharinæ Kirke

Torsdag d. 21. maj 2020, kl. 19.00 – kl. 20.00 – ved sognepræst Katrine Kjeller Petersen

På bibelselskabets side finder man dagens tekster. Du kan læse med ved at klikke HER.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion