d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Pinse, pinsesolen, pinseduen – hvad fejrer vi?

31. maj 2020 - kl.8:30 - af:

Duen - Pinseduen 600x250

Det milde vejr og den dejlige sommer er på vej, vi holder pinsefri og skal måske se pinsesolen danse.

Men hvad er det egentlig, vi fejrer?Foråret er fyldt med kristne fejringer.

De fleste af os kender til historien om Jesu død og opstandelse i påsken, og i sidste weekend fejrede vi, at Kristus for til himmels.

Nu står den sidste af forårets højtider, pinsen, for døren, og det er en fejring, der byder på mange spændende og svære begreber – fra Helligånd til tungetale.

Pinsen er den kristne højtid, hvor man fejrer Helligåndens komme. Den fejres i over to dage: Pinsedag, som altid er en søndag, og 2. pinsedag, som er mandagen lige efter.

Hvor og hvornår?

Den første pinse foregik i Jerusalem, hvor alle disciplene var forsamlet. Dernæst hele verden for disciplene blev sendt i alle retninger med budskabet.

Der er altid 50 dage, eller syv uger, mellem påskedag og pinsedag. Da påsken falder forskelligt år efter år, påvirker det også pinsen, der dog altid falder i maj eller juni.

Baggrunden

Jesu disciple, som skulle ud i verden og fortælle om den genopstandne frelser, var efter Kristi Himmelfart modløse og uden tro på den opgave, som de var blevet stillet af Jesus.

Det ændrede sig radikalt, da Helligånden pinsedag kom til jorden.

I Bibelen hedder det, at “… tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige”.

Pinsen kaldes derfor også kirkens fødselsdag, fordi det dermed blev muligt at udbrede evangeliet til alle folkeslag.

Helligånden

Helligånden er den tredje part vi nævner – eksempelvis vår vi siger Faderen, Sønnen og Helligånden. Helligånden er altså en del af treenigheden, men en ikke-fysisk størrelse. Af samme grund kan det været svært at forholde sig rigtigt til Helligånden og dens virke.

Duen har for eksempel været et meget brugt symbol på Helligånden. Det samme har forklaringer om, at nok kan Helligånden ikke ses, men den kan derimod mærkes. Helligånden kaldes også for Talsmanden.

4 symboler på Helligånden

1. Ilden

Ilden er et stærkt symbol, som især hænger sammen med pinsen. Her stiger Helligånden ned som ildtunger på disciplene og forvandler dem til stærke vidner, som drager ud i verden for at fortælle om Jesus.

Derudover siger Johannes Døberen at Jesus er den, der vil døbe med ild og helligånd, og Ilden bliver dermed symbol på forvandlingen fra et materiale til et andet. Derudover renser ilden, varmer og lyser op, disse egenskaber tillægges især helligånden i Det Gamle Testamente.

2. Vandet

Endnu et naturelement. Vandet er liv og renselse. Ånden giver liv, ligesom vandet gør. Ved dåben er vandet også symbol på Helligånden og bliver dermed tegnet på at, den døbte genfødes i Jesus.

Det siges i Markusevangeliet at ligesom Johannes Døberen døber med vand, så skal Jesus døbe med Helligånden. Det vil sige, at Helligånden bliver døren ind til Guds rige, som man bliver optaget i i dåben.

3. Vinden

Vinden og luften er det tredje naturelement, som Helligånden beskrives med. Vind er også synonymt med renselse, men derudover også luft og vejrtrækning, og fordi vinden bærer frø med sig, er den også et symbol på befrugtning.

“Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden,” siger Jesus til Nikodemus i Johannesevangeliet.

I samme kategori som vinden er både lyset og skyen. Begge dele viser i Bibelen ofte at Helligånden er tilstede både i Det Gamle Testamente og i Det Nye Testamente. Dette fortælles blandt andet i Lukasevangeliet, hvor Helligånden overskygger Jomfru Maria og gør hende frugtsommelig.

I forklarelsen på bjerget i Markusevangeliet 9,7 kommer der også en sky og dækker bjerget, mens Gud taler til Jesus. Dette eksempel viser også, hvorfor man siger, at Helligånden er bindeleddet mellem Gud og mennesker, Helligånden er ofte tilstede, når Gud griber ind i verden.

4. Duen

Duen er et af de mest anvendte og elskede symboler inden for især kunsten. I Bibelen optræder duen første gang i Matthæusevangeliet. Her opsøger Jesus Johannes Døberen for at blive døbt af ham, og efter dåben stiger helligånden ned i form af en due over Jesus.

I det øjeblik duen kommer, åbnes himlen og en stemme lyder: “Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!”

Dermed repræsenterer duen Guds ånd, som stiger ned fra himlen. Duen har dermed plads på et af de vigtigste steder i Det Nye Testamente.

Duen bruges også ofte som symbol på renhed og fred.

Kilde: Kristendom.dk

Pinsesolen danser

At pinsesolen danser pinsemorgen er formentlig en forestilling, der stammer helt tilbage fra midten af 1800-tallet.

På den tid er der flere beretninger – ikke mindst fra borgerlige miljøer – der fortæller at man pinsemorgen skal ud og se solen danse. Èn af de ældste vidnesbyrd findes i Vilhelm Bergsøes “Fra den gamle fabrik”, der udkom i 1869.

En ældre forestilling knytter sig imidlertid til “påskesolen”. I store dele af Europa – og altså i Danmark – mente man, at solen dansede påskemorgen, fordi den var så lykkelig over, at Jesus var genopstanden.

 

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion