d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



I DAG genåbner Vendsyssel Teater med NYT sæsonkatalog

3. juni 2020 - kl.8:05 - af:

Vendsyssel Teater - Sæson 20-21 redg

Det er en glædens dag på Vendsyssel Teater i dag, hvor teatret endelig må lukke op for både gæster, publikum, forestillinger og masser af overraskelser.

– Vi kan slet ikke beskrive, hvor meget vi glæder os til at åbne teatret igen i dag – det bliver næsten ligeså vidunderligt, som da vi i sin tid indviede teatret, lyder det fra Vendsyssel Teater – som på en varm junidag sender os tilbage til en kold januardag i 2017 lige HER.

Kunst og teater er essentiel – den udvikler os som mennesker

Vendsyssel Teater ruller den røde løber ud og genåbner med et rødglødende katalog spækket med oplevelser i sæson 2020-2021.

Og selv om det hele i år har været vendt på hovedet og op og ned, så bliver den kommende sæson bestemt ikke kedelig – tværtimod.

Kataloget bugner med spændende nyheder, bl.a. hele 5 nye egenproduktioner både med lokale skuespillere og nye ansigter.

Lokalt ungdomsteater får vi også, og det bliver rigtig godt. Stykket hedder “Polly og stormen”, som er en dramatisering af Munk Jensens roman “Tag gaden tilbage” der omhandler pigen Polly fra Hirtshals og Hjørring. Et skønt samarbejde mellem Teater Nordkraft og Vendsyssel Teater.

Op mod jul præsenteres vi for en af de helt store kærlighedshistorier – Romeo og Julie – i en anderledes udgave!

Sæsonen afsluttes med Frøken Julie, som er et af Strindbergs mest berømte stykker.

Her er meget at se frem til, og ikke mindst at glæde sig til.

Slå en smut forbi teatret allerede i dag og se det nye og fulde sæsonprogram – eller check det ud lige HER.

Billetsalg åbner 11. juni 2020.

 

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion