d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Nyt koncept i Nordjylland, Lenni Grøn rådgiver boligsælgere

3. juni 2020 - kl.11:55 - af:

Lenni Grøn 600x250 SH

Lenni Grøn har, som en af de første i Danmark, nyligt åbnet virksomheden Le-sælgerrådgivning.dk, der rådgiver private boligsælgere.

Her hjælper Lenni private hussælgere med at få den bedste og billigste start på deres boligsalg.

– Jeg hjælper bl.a. med at finde den rette ejendomsmægler, læse dokumenter igennem inden

underskrift, forhandler med ejendomsmægleren om salær og markedsføring – og kræver kun betaling, hvis jeg formår at forhandle mig frem til en rabat på det salær, som ejendomsmægleren forlanger, fortæller Lenni.

– Jeg har valgt, at mit koncept skal dreje sig 100 procent om sælger. Jeg ønsker at skabe den bedste forudsætning for, at sælger får den mest optimale og bedste start på salget. Derfor ordene ”Ingen besparelse – ingen betaling”, hvilket er en win-win for sælger, da jeg kun skal have betaling, hvis sælger rent faktisk sparer penge, og hvem kan ikke li’ det? forklarer Lenni Grøn og kommer med følgende eksempel:

– Hvis jeg f.eks. formår at forhandle et salær 10.000 kr. ned for min kunde, så tager jeg 40 procent at denne besparelse, afhængig af aftalen, hvilket giver en rabat på 6.000 kr. til sælger. Dvs. at mine kunder i bedste fald sparer penge eller i værste fald opnår gratis rådgivning.

Lenni er uddannet ejendomsmægler, og har tidligere arbejdet i forskellige kæder bl.a. også i Hjørring.

– Hver eneste boligsælger, har forskellige behov og alle boliger er unikke på hver sin måde. Derfor er det vigtigt, at finde den ejendomsmægler som passer helt perfekt til både boligen og sælgers behov, så får alle den gode dialog fra start.

– Flere har spurgt mig om, hvordan ejendomsmæglerne tager imod dette nye koncept? Og til dette kan jeg svarer, at jeg kun har haft positive oplevelser og et godt samarbejde med dem, som jeg har været i dialog med. De kan godt se, at mit koncept skaber tryghed og at der skal være en fair balance mellem boligsalget og omkostningerne, så går alle igennem salgsprocessen med et smil, slutter Lenni.

Le-sælgerrådgivning.dk startede op 1. marts 2020 og har allerede hjulpet boligsælgere i Hjørring, Tårs, Sindal, Mosbjerg, Lendum, Elling, Sæby og Frederikshavn.

Billedtekst: Lenni Grøn har, som en af de første i Danmark, nyligt åbnet virksomheden Le-sælgerrådgivning.dk.

Lenni Grøn 600x400

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion