d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Rubjerg Knude Fyr flytter ind på Springvandspladsen i Hjørring

5. juni 2020 - kl.10:05 - af:

Sandskulpturer Hjørring 600x250

Det verdensberømte fyr, Rubjerg Knude Fyr, tiltrækker sig atter opmærksomheden.

Denne gang foregår det på Springvandspladsen i Hjørring, hvor man i disse dage kan opleve magisk skulpturering.

De kommende 10 dage opfører den hollandske sandskulptør, Wilfred Stijger, en tro og smuk kopi af

Rubjerg Knude Fyr – i sand!

Skulpturen bliver, når den er færdig, flere meter høj og kommer til at pryde Springvandspladsen hele sommeren.

Wilfred Stiger er ikke alene om det, med sig har han sin hollandske hustru, Edith Wetering, og sammen vil de fremtrylle hele 4 betagende sandskulpturer i Hjørring.

Det hollandske skulptør-par kreerer skulpturer af både sand, sne og is i hele verden, og lige nu i Hjørring.

Edith Wetering vil skabe en skulptur ved Metropol Shoppingcenter hvor bl.a. klumpfisken fra Nordsøen Oceanarium indgår.

De to første værker vil være færdige på 10 dage, hvis vejret ikke arbejder alt for voldsomt imod.

Herefter fortsætter Wilfred og Ediths deres arbejde på parkeringspladserne ved Meny og A-Z samt Metropol – hvor bl.a Børglum Kloster, Det Blå Ishus og Nordsøen Oceanarium indgår.

De betagende og dragende skulpturer vil ikke blot pryde i kommunen, de vil også inspirere og pirre nysgerrigheden, og forhåbentlig trække feriegæsterne “videre ud” for også, at opleve disse 4 inspirerende skulpturer i egne elementer.

Foto: bjarnehyldgaard.dk

 

Sandskulpturer_Wilfred Stijger_Hjørring -Sandskulpturer Hjørring_Wilfred Stijger_HjørringAvis

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion