d. - 2. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Tredje ”Global Stop 5G Protest Day” Jorden rundt

6. juni 2020 - kl.9:42 - af:

Nej til 5G 600x250 SH

I dag, lørdag den 6. juni afholdes den tredje ”Global Stop 5G Protest Day” Jorden rundt, skriver EHS Foreningen – i en pressemeddelelse.

I 16 forskellige lande går borgere på gaden for at gøre opmærksom på, at Telebranchen og ansvarlige politikere i vores respektive lande tilsidesætter forsigtighedsprincippet, som siden 1993 har været traktatfæstet som en grundlæggende del af EU-

retten. https://stop5ginternational.org/

I Danmark foregår det i Århus og Odense.

Valid forskning påpeger, at elektromagnetisk stråling fra trådløs teknologi; 2G, 3G, 4G, wifi, bluetooth, babyalarmer, mobilmaster, mobiltelefoner og 5G kan give DNA forandringer i levende organismer. Dvs. det nye 5G, som er på vej til at blive udrullet bredt i forbindelse med Internet of Things og opsat i lygtepæle, installeret i skraldespande, på hustage, i skoler og i børnehaver mm. har potentiale til at gøre endnu mere uoprettelig skade end der allerede er sket med den nuværende trådløse teknologi.

I januar i forbindelse med den første globale protest dag afleverede EHS Foreningen sammen med 7 andre foreninger, organisationer, politiske partier 3 appeller til 5 ministre på Christiansborg for at påpege de allerede forskningspåvise biologiske skader ved strålingsniveauer langt under de nuværende strålingsværdier.  Intet har vi hørt – Intet er sket ud over, at 5G udrulles nu med fuld kraft! https://www.helbredssikker-telekommunikation.dk/nyheder/tre-appeller-afleveret-til-5-ministre

I april i forbindelse med den anden protest dag blev internationale advokatkræfter samlet for at forene de flere internationale juridiske tiltag til at få stoppet en udrulning af en teknologi, som ikke er blevet sundheds- eller miljøgodkendt. Hvilket de tidligere trådløse teknologier ej heller er blevet. Der samles bl.a. ind til sagsanlæg imod den danske stat. https://www.landsindsamlingenmod5g.org/

Nu går borgere på gaden igen. Denne gang i Odense og i Århus. Der vil være taler af bl.a. Lars Muhl, Telecom-ingeniør Flemming Blicher, whistleblower Michael Jensen…og mange flere…
Og som der står skrevet på Folketingets hjemmeside, så kan forsigtighedsprincippet bruges, når der er behov for hurtig indgriben, hvilket vi netop i denne coronatid har været vidner til. https://www.eu.dk/da/leksikon/Forsigtighedsprincippet

Ligeledes beskriver professor dr. Jur. Peter Pagh forsigtighedsprincippet således: citat ”Grundlæggende indebærer princippet, at hvis der er videnskabelige indikationer for risiko for alvorlige eller uoprettelige skader, må indgreb over for f.eks. potentielle forurenere ikke udsættes alene grundet videnskabelig usikkerhed. Princippet afspejler de uheldige erfaringer med DDT og ozonnedbrydende stoffer, der oprindelig blev anset som uskadelige, men senere viste at have meget alvorlige følge for økosystemer og menneskers sundhed.” https://denstoredanske.lex.dk/forsigtighedsprincip

En dansk juridisk udredning fra maj 2019 af 5G udrulningen konkluderer, at 5G strider imod Europæiske Menneskerettighedskonvention, FN´s Børnekonvention, Habitatdirektivet og Bonn- og Bernkonventionerne. https://www.helbredssikker-telekommunikation.dk/nyheder/JuridiskResponsum5G.

5G-protest i Aarhus med internationalt sigte

Fra arrangør til demonstrationen i Aarhus Søren Ellegaard lyder det:

”Vi vil oplyse danske borgere om deres rettighed til personlig frihed og stærkt forøget helbredsrisici ved 5G-stråling. Danmarks borgere skal til at stille vigtige spørgsmål til den trådløse teknologi, vi bliver fodret med konstant, og som mange bliver afhængige og syge af”.

Det er den tredje internationale protest i Aarhus mod 5G. Programmet, den 6. juni, vil være følgende fra Rådhuspladsen i Aarhus:

13:00 Søren Ellegaard: Velkomst og info
13:15 Diane Vincentz holder tale om Notice of Liability
13:30 Peleh Ben David synger for os blandt andet hans egen 5G-protestsang
13:45 Lars Muhl holder tale
14:00 Vi går til Store Torv med bannere og uddeler flyers. På Store Torv synger vi fællessang.
15:00 Tilbage på Rådhuspladsen er der tid til intern snak, at netværke, komme med forslag til næste demo, fællessang og måske lidt mere musik.
16:00 Farvel og tak for i dag!

Pernille Schriver, biolog og miljøvejleder, EHS Foreningen

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion